SCHWEIZISK MEDICINSK EKSPERTISE: MALLORCA, ZURICH, LONDON, MARBELLA, OFFSHORE
FORHOLD VI BEHANDLER
UNIK METODE
MERE
BEHANDLINGER
PROGRAM OG OMKOSTNINGER
Intensivt boligbehandlingsprogram startende fra 4 uger. Sted: Mallorca, Zurich, London.
Personligt designe ambulante behandlingssessioner eller programmer og løbende sagsbehandling. Beliggenhed: Mallorca, London, Zürich, Marbella.
Behandlingsprogram på en luksusyacht i Middelhavet. Sted: Mallorca.
Omfattende second opinion vurderinger for både psykiatriske og generelle sundhedsproblemer. Beliggenhed: Mallorca, Zürich, London, Marbella
YDERLIGERE INFORMATION
SØG
11 Referater
CONTENTS
De fleste mennesker har med garanti hørt om amfetamin, og typisk i samme samtale eller endda samme sætning som kokain. I denne artikel kan du læse alt om amfetamin, hvorfor det (mis)bruges, hvordan det kan sammenlignes med andre former for narkotika, og hvordan du kan spotte amfetamin misbrug og overdosis.
Amfetamin er et centralstimulerende middel, der blev opdaget for over hundrede år siden. På daværende tidspunkt var det tilgængeligt uden recept, og man var ikke klar over de skadelige amfetamin bivirkninger på samme måde som man er i dag. Det blev brugt til at håndtere mange forskellige lidelser, men bruges i dag primært til behandling af ADHD (dog ikke i sin rene form).
Amfetamin blev opdaget i 1910, men blev først syntetiseret i 1927, af kemikeren G. A. Alles, der ledte efter en billigere måde at syntetisere efedrin. Da amfetamin først kom frem, blev det i mange henseende set som et vidunderstof, særligt i forhold til kortvarigt at forbedre koncentrationen, hvilket betød, at det var særligt udbredt blandt akademikere. På dette tidspunkt lagde man ikke så meget vægt på amfetaminens vanedannende egenskaber1.
Amfetamin er et komplekst stof, der fungerer ved at hæmme koncentrationen af monoaminer i synapsespalten. Oversat på almindeligt dansk, er monoaminer en type såkaldte signalstoffer – i dette tilfælde stofferne dopamin, serotonin og noradrenalin.
Disse signalstoffer – monoaminer – sendes igennem synapsespalten – forestil dig en postkasse, der til daglig modtager disse signalstoffer naturligt. Denne postkasse – synapsespalten – bliver så at sige overloaded med disse signalstoffer, så den bliver proppet med dem. Det betyder at signalstofferne bliver mere potente og varer længere.
Amfetamin kan gøre dette, da de binder sig til de proteiner der transporterer disse signalstoffer, og forhindrer at de kan blive genoptaget af neurotransmitterne, så de bliver i synapsespalten2.
Derudover hæmmer amfetamin også et enzym (MAO), som står for at nedbryde disse monoaminer. Når man lægger det hele sammen, står man med et stof, der samler disse monoaminer ét sted, og forhindrer at de bliver nedbrudt – hvilket fører til den potente effekt.
Amfetamin er på mange måder et imponerende stof – i hvert fald når man ser på dets opbygning og virkning med nøgterne briller.
Når man tager amfetamin, bliver man mere vågen, fokuseret og energisk – i hvert fald op til en vis grænse. Overstiger man grænsen går man mere over i en rus, hvor stoffets virkning ikke er lige så produktivt.
Amfetamin påvirker som nævnt tre signalstoffer; dopamin, noradrenalin og serotonin, der hver især har deres egne påvirkninger på dit humør og dit sind.
Dopamin kan øge din glæde og motivation, og påvirker direkte hjernens belønningssystem. Du føler så at sige at du har “opnået” noget.
Noradrenalin gør dig mere opmærksom og vågen, men sætter samtidig også din krop i en stress position.
Serotonin påvirker dit humør og dine følelser, hvilket er årsagen til at amfetamin også kan få dig til at føle både glæde og vrede meget mere intenst, hvilket gør stoffet vanskeligt for ustabile personer.
Amfetamin sammenlignes ofte med kokain, fordi nogle af virkningerne på overfladen minder en del om hinanden.
Kokain og amfetamin hører begge under kategorien “centralstimulerende stoffer”. Det vil sige, at de begge påvirker hjernens signalstoffer, og derfor opleves virkningen ofte som værende meget sammenlignelig. Det er dog også nogenlunde her sammenligningerne ophører.
Hvor amfetaminens primære virkning er, at stoffet både øger frigivelsen af, og hæmmer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin, blokerer kokain i stedet direkte genoptaget af signalstofferne. Der frigives så at sige ikke stoffer, når man indtager kokain, men det er blot genoptagelsen, der blokeres.
Amfetamin tømmer samtidig “lageret” i nervecellerne og hæmmer MAO-enzymet, hvilket typisk også medfører et betydeligt “crash” hvis man har indtaget amfetamin for at opnå en rus. Kokain har ingen effekt på “lagrene”, hvilket betyder at folk ikke i samme høje grad oplever et “crash” dagen efter man har brugt kokain.
Varigheden af de to stoffer er også meget forskellig, hvor kokain typisk varer i 30-60 minutter, hvorimod amfetaminens påvirkning kan vare i helt op til 12 timer. Det er også grunden til at amfetamin kan spores i blodet i væsentligt længere tid end kokain3.
Selvom amfetamin har et relativt stort misbrugspotentiale, bruges det stadig ofte i lægemiddelindustrien – simpelthen fordi det er det mest effektive stof til at behandle de meget specifikke lidelser, ADHD og Narkolepsi. Men hvad er det der gør amfetamin egnet til at behandle lige præcis dette?
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse der karakteriseres ved en række unikke symptomer som:
En af de mest relevante faktorer ved lige netop ADHD er, at der er en konstant ubalance i hjernens signalstoffer som noradrenalin og dopamin. Dette betyder at personer med ADHD ofte har svært ved at føle sig “på niveau” med andre, både i forhold til at føle mening, glæde og balance.
Amfetaminer er gode til at afhjælpe disse problemer, og sørge for at der kommer de rigtige signalstoffer ind i hjernen, hvilket kan hjælpe personer med ADHD med at få den rette balance af disse neurotransmittere. De kan være med til at reducere den hyperaktivitet og impulsivitet, der ofte følger med ADHD, men kan også være med til at skabe øget fokus.
Ifølge Medicin.dk er methylphenidat oftest det første (og ofte også det eneste) valg, der træffes, når det handler om behandling af ADHD. Methylphenidat er en væsentlig mildere udgave af amfetamin, der medfører færre bivirkninger, og også har en længere og mere stabil effekt. Hvis methylphenidat ikke er tilstrækkeligt, kan der anvendes dexamfetamin eller lisdexamfetamin.
Dexamfetamin bruges dog sparsomt, grundet en bekymring for misbrug, grundet dets virkningseffekt på kun 4-6 timer, hvilket lettere kan misbruges for at få en rus.
Der er ingen gennemsnitlig dosis, når det kommer til amfetamin og dets derivater. Typisk fastsættes dosis i samarbejde med patienten i følgende proces:
Amfetamin medfører en række bivirkninger, som f.eks. nedsat appetit, søvnbesvær, øget puls, nedsat sexlyst og mange flere. Derfor startes processen typisk ved at man starter på en lav dosis, og derefter øges dosen langsomt.
Narkolepsi er en sjælden, kronisk neurologisk lidelse, der påvirker hjernens søvncyklus – eller rettere sagt, evnen til at regulere denne cyklus. Personer der lider af narkolepsi har ofte udfordringer med ekstrem søvnighed i dagtimerne, og kan også pludselig falde i søvn uden varsel. Dette er selvsagt en meget alvorlig lidelse, der kan have en lammende indvirkning i personernes ve og vel.
Derudover kan narkolepsi også øge hyppigheden af søvnparalyse og ubehagelige hallucinationer, når man vågner eller falder i søvn.
Her kan amfetamin hjælpe med at øge niveauet af dopamin og noradrenalin, hvilket kan fjerne søvnigheden i dagtimerne. Det er værd at nævne, at det anbefales at starte med modafinil som har færre bivirkninger end amfetamin præparater, og at der kun bruges amfetamin hvis virkningen ikke er tilstrækkelig.
Uanset årsagen til at man vælger at behandle med amfetamin, kræver enhver form for behandling nøje opfølgning og relativt hyppige tjek hos lægen. Amfetamin har nemlig en række potentielle bivirkninger, som både påvirker krop og sind.
Langt størstedelen af dem, der indtager medicin som led i en medicinsk behandling, oplever få eller ingen bivirkninger – og kan afhjælpe eventuelle bivirkninger ved at justere dosis. De mere alvorlige bivirkninger som hjertebanken og højt blodtryk, er dog én af årsagerne til at receptfornyelser ofte kommer med et halvårligt tjek hos lægen, hvor der blandt andet måles blodtryk, foretages blodprøver og laves EKG scanninger.
Som med mange andre medicinske præparater, er der et relativt stort potentiale for misbrug af amfetamin. Dette skyldes også at det er relativt let tilgængeligt, hvor det både er relativt let at anskaffe sig “lovlig” amfetamin som f.eks. methylphenidat, simpelthen på grund af at recept holdere sælger ud af sit lager – men også almindelig “gade amfetamin” er vidt tilgængeligt i de danske byer.
Amfetamin er, ligesom kokain, mest udbredt i nattelivet, hvor mennesker bruger stoffet til at feste mere og længere, uden at tænke videre over hvad det reelt set gør ved kroppen – og uden at tænke over hvordan man har det dagen efter.
Når man taler om amfetamin misbrug, kan man som hovedregel dele det ind i to forskellige kategorier. Den ene kategori er typisk studerende, der bruger amfetamin for at øge deres fokus, og for eksempel at kunne studere og læse hele natten, uden at blive træt. Dette er i øvrigt ikke meget anderledes end de use-cases der var for amfetamin lige da det kom frem.
I den anden ende af skalaen, har vi de personer der misbruger amfetamin på grund af dets euforiserende egenskaber. Det er typisk folk der har lyst til at feste igennem hele natten, og som enten tager amfetamin for at modvirke alkoholen, så der kan drikkes endnu mere, eller dem som blot går efter stoffet på grund af euforien det også kan bringe.
Det er relativt nemt at spotte om folk bruger amfetamin – især hvis de falder i den sidstnævnte kategori, vi nævnte ovenfor. Typisk vil brugere i dette tilfælde udvise en lang række fysiske, letgenkendelige symptomer, som:
Det er værd at nævne at mange af disse kendetegn også kan indikere et misbrug af kokain, men typisk vil effekterne – og dermed også symptomerne – være væsentligt stærkere og mere til stede ved misbrug af amfetamin.
Amfetamin giver som udgangspunkt ikke en fysisk afhængighed, som man for eksempel kan udvikle ved smertestillende præparater eller alkohol. Dog kan det give en meget stærk psykisk afhængighed, der kan gøre det svært for misbrugere at stoppe eller trappe ned.
Udover at blive psykisk afhængig af stoffet, kan kroppen også opbygge en tolerance, hvilket betyder at der skal mere og mere af stoffet til, før man opnår en effekt. Dette er især problematisk hvis der er tale om gade amfetamin, da dette stof varierer meget i renhed og i giftige tilsætningsstoffer.
Et psykisk misbrug af amfetamin kan både medføre søvnproblemer, humørsvingninger, depression og psykoselignende tilstande. Et amfetaminmisbrug er ekstremt hårdt for kroppen, særligt fordi det ofte akkompagneres af meget lidt søvn, meget usund kost, og et meget stort alkoholindtag.
Amfetamin nedbrydes primært i leveren, hvor alkohol også nedbrydes – så i et amfetaminmisbrug kommer leveren på overarbejde, hvilket potentielt set kan skade leveren ved længerevarende misbrug4.
Et af de største problemer ved amfetamin, er imidlertid det “crash”, der kommer når man ikke længere tager stoffet. Når man i perioder på 16-20 timer (eller i nogle tilfælde flere dage) har været i en amfetaminrus, har man kunstigt fyldt hjernens belønningscentre op, så man føler man har det fantastisk – hvilket er én af grundene til at man misbruger stoffet.
Når man så ikke længere gør dette, tager det lidt tid for hjernen at vende sig til sit normale niveau, og da man dybest set har tømt lagrene for disse signalstoffer, kan dette crash vare rigtig længe – ofte væsentligt længere end med kokain. Og selv når signalstofferne er tilbage på det normale niveau, vil det for mange mennesker virke som en meget lav baseline sammenlignet med når de misbruger amfetamin – hvilket øger sandsynligheden for at man vil misbruge stoffet igen.
Hvis man er bekymret for om én i sin omgangskreds kan have udviklet en amfetamin afhængighed, er der et par potentielle ting man kan være opmærksom på. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt at være opmærksom på, hvordan personen generelt har det, og om der har været en væsentlig ændring i vedkommendes adfærd i løbet af en periode.
Derudover vil mange personer, der har en amfetamin afhængighed, ofte kombinere det med længerevarende drukture. Så hvis du oplever at én du holder af, pludselig begynder at fortælle om hele weekenders druk, eller drukture der har varet i ugevis, bør det vække bekymring for en amfetamin afhængighed.
Hvis personer pludselig begynder at udvise personlighedsændringer – glade mennesker er pludselig ikke så glade mere, eller introverte mennesker bliver pludselig meget ekstroverte – er det også en god idé at være opmærksom på denne ændring, da så fundamentale ændringer typisk ikke kommer uden grund.
Ændrede søvnmønstre er også en vigtig indikator for personer med et potentielt amfetamin misbrug, og i særligt grove tilfælde vil en person med et amfetamin misbrug måske feste i flere dage i træk, for derefter at kollapse og sove i op til et døgn. Hvis du oplever denne form for adfærd er der under alle omstændigheder grund til bekymring – og der kan være tale om et amfetamin misbrug.
Amfetamin er et meget interessant stof, med nogle meget potente virkninger. For personer med narkolepsi og ADHD er det én af de mest effektive veje til et “normalt” liv, men stoffets kraftfulde virkning og høje tilgængelighed gør det også til et afhængighedsskabende stof.
Hvis der er tale om personer der har en recept på amfetamin – enten i forhold til ADHD eller narkolepsi, vil der i langt størstedelen af tilfældene ikke være nogle problemer med hverken misbrug eller bivirkninger, så længe man holder sig til den anbefalede dosis. Det er imidlertid vigtigt, at man som kroniker holder sig til de aftaler, man laver med sin læge eller psykiater, og er åben og ærlig omkring hvilken dosis man behøver.
Mange kan have svært ved lige netop denne ærlighed, da man frygter at lægen tror man kunstigt vil øge sin dosis, og blive set som misbruger. Og selvom dette da selvfølgelig er en mulighed, vil lægen og psykiateren i langt størstedelen af tilfældene tage grundige snakke med dig, for at vurdere og afklare om din dosis er korrekt – eller om du skal sættes op.
Selvom det kan have alvorlige – endda dødelige – konsekvenser at misbruge amfetamin, er det ikke noget man bør være nervøs for så længe man holder sig til sin anbefalede dosis. Det forholder sig imidlertid anderledes med det misbrug man for eksempel ser i nattelivet, hvor det er vigtigt at være opmærksom på tegn på både misbrug og afhængighed.
Selvom amfetamin ikke er fysisk afhængighedsskabende, er stoffet så potent, at det hurtigt kan skabe en psykisk afhængighed. Og når man sammenholder det med at stoffet er relativt let tilgængeligt, og typisk også relativt billigt (for det meste cirka halvt så dyrt som kokain), har det potentiale til at skabe mange problemer for personer der stifter bekendtskab med dette stof uden om sundhedsvæsenet.
Balance RehabClinic er en førende leverandør af luksusafhængighed og mental sundhedsbehandling til velhavende individer og deres familier, der tilbyder en blanding af innovativ videnskab og holistiske metoder med enestående individualiseret pleje.
Vi bruger teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Vi gør dette for at forbedre browseroplevelsen og for at vise (ikke-)tilpassede annoncer. Samtykke til disse teknologier vil give os mulighed for at behandle data såsom browseradfærd eller unikke id'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og funktioner negativt.
