SCHWEIZISK MEDICINSK EKSPERTISE: MALLORCA, ZURICH, LONDON, MARBELLA, OFFSHORE
FORHOLD VI BEHANDLER
UNIK METODE
MERE
BEHANDLINGER
PROGRAM OG OMKOSTNINGER
Intensivt boligbehandlingsprogram startende fra 4 uger. Sted: Mallorca, Zurich, London.
Personligt designe ambulante behandlingssessioner eller programmer og løbende sagsbehandling. Beliggenhed: Mallorca, London, Zürich, Marbella.
Behandlingsprogram på en luksusyacht i Middelhavet. Sted: Mallorca.
Omfattende second opinion vurderinger for både psykiatriske og generelle sundhedsproblemer. Beliggenhed: Mallorca, Zürich, London, Marbella
YDERLIGERE INFORMATION
SØG
10 Referater
CONTENTS
Brug af melatonin er stigende – særligt i USA, men også i stigende grad i Danmark. Nogle lovpriser det som værende et vidundermiddel der hjælper både børn, unge og voksne med at få en god nats søvn – men er det helt så ufarligt som det ser ud? Er det den bedste mulighed for personer med søvnbesvær? Er melatonin farligt? Alt det kommer vi ind på i denne artikel, så du kan blive meget klogere på hvad du skal være opmærksom på, når det kommer til dette præparat.
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der stadig er mange ukendte faktorer når det kommer til Melatonin, og særligt når det kommer til langsigtede bivirkninger. Udfordringen er at melatonin i mange tilfælde markedsføres som værende komplet ufarligt, men vi mener at der stadig er grund til en vis form for bekymring.
Melatonin er et hormon der naturligt dannes i kroppen, og som er ansvarlig for at regulere kroppens døgnrytme. Det udskilles i hjernen i takt med at det bliver mørkt, men den naturlige udskillelse af hormonet falder med alderen. Da melatonin er et naturligt stof kroppen selv danner, betyder det også at der i størstedelen af tilfældene ikke er nogle deciderede bivirkninger ved at indtage et supplement – men dette betyder ikke, at man ikke bør være opmærksom hvis man indtager det.
Det er nemlig værd at nævne, at der ikke på nuværende tidspunkt er fastsat et decideret ”sikkert” indtag af melatonin – og da der er tale om et naturligt hormon, er det også svært at kæde rapporterede bivirkninger og symptomer sammen med indtagelse af hormonet. Sagt på en anden måde, er situationen at kosttilskud med melatonin for øjeblikket markedsføres som værende sikkert og skånsomt, men realiteten er at nogle folk oplever bivirkninger, og at man endnu ikke kender det fulde omfang.
Modsat hvad mange mennesker tror, er melatonin ikke et decideret sovemiddel. Når man taler om sovemidler, mener man typisk præparater som benzodiazepiner, som har en lang række alvorlige bivirkninger, og som samtidig er meget afhængighedsskabende.
Melatonin gør derimod ikke at du falder i søvn, men hjælper så at sige kroppen med at komme i det rigtige stadie til at falde i søvn. Melatonin hjælper så at sige kroppen med naturligt at falde i søvn.
Der er ikke nogen tidspunkter hvor man decideret SKAL tage melatonin, men ekstra melatonin tages oftest hvis man oplever søvnproblemer, eller for eksempel lider af jetlag efter en lang rejse. Som nævnt er det typisk ikke nødvendigt for børn og unge, da denne aldersgruppe producerer meget naturligt melatonin.
Når man tager melatonin skal det gerne tages et par timer før sengetid, så man herefter giver kroppen tid til rent faktisk at tage imod hormonet, og bruge det i sin søvndyssende proces. Det er samtidig vigtigt at man ikke modarbejder melatonin herefter – for eksempel ved at løbe en tur, drikke te eller kaffe, eller sidde og se fjernsyn.
Selvom melatonin ikke som sådan er vanedannende, kan der være nogle udfordringer man bør være opmærksom på. Med undtagelse af nogle få alvorlige lidelser og tilstande, bør de fleste være i stand til at producere den mængde melatonin de har brug for – helt naturligt. Nogle af disse lidelser og tilstande er blandt andet:
Medmindre man oplever nogle af disse lidelser, eller har nogle af disse sygdomme, vil det være ekstremt sjældent at man decideret har behov for at tage et melatonin supplement. Under alle omstændigheder, er det altid vigtigt at man konsulterer en læge, før man tager melatonin.
Kroppens egen produktion er afhængig af lys – eller rettere – mangel på lys. Og dette er blevet et stigende problem i vores hverdag, i takt med at flere og flere af os arbejder foran en PC, ser serier om aftenen, sidder med vores smartphones eller tablets, eller har stærke LED pærer i vores hjem. Alle disse faktorer er medvirkende til at vores kroppe har svært ved at starte frigivelsen af melatonin, fordi vi simpelthen udsættes for alt for meget lys – især blåt lys.
Dette er især en af udfordringerne for børn og unge, der har en stigende eksponering for skærme – særligt før sengetid. Dette er med til at skubbe kroppens naturlige frigivelse af melatonin – ofte i flere timer, hvilket kan medføre søvnløshed.
Personer med ADHD eller autisme kan i nogle tilfælde opnå en bedre søvn ved at indtage melatonin. Dette skyldes at personer med disse lidelser ofte lider meget af ”tankemylder” i løbet af dagen – og når de ikke længere kan holde sig beskæftiget som de kan i løbet af dagen, føles denne tankemylder ofte mere intens når de lægger sig til at sove.
Dette kan påvirke kroppens egen frigivelse af melatonin, da der ikke kommer ”ro” før mange timer efter man har lagt sig i sengen. Dette kan i mange tilfælde betyde at der bruges lang tid på at falde i søvn, og at søvnen også bliver forstyrret i løbet af natten.
Da ADHD og autisme i høj grad påvirker søvnen hos dem der har lidelserne, har sundhedsstyrelsen også lavet separate anbefalinger for personer i denne gruppe . Det er vigtigt at være opmærksom på dette, og at man ikke blot følger de almindelige anbefalinger når det kommer til brug af melatonin. En god idé er altid at tage sin læge med på råd, så man har mulighed for at få set situationen fra flere vinkler.
Selvom man ikke direkte kan blive afhængig af melatonin, kan man blive ”afhængig” af den effekt man får ved at indtage det. I en verden hvor alting skal gå hurtigere, vi skal arbejde mere, og mere af vores liv bliver brugt i skæret af kunstigt, blåt lys, er vores naturlige frigivelse af dette hormon sat voldsomt under pres.
Dette kan gøre det til et fristende præparat, men som med mange andre former for præparater, er det altid vigtigt at forsøge at helbrede årsagen til problemet. Selvom man i princippet kan tage melatonin for at få en bedre søvn, vil det altid være bedre at eliminere årsagerne til éns søvnbesvær, da dette i sig selv også kan være underliggende symptomer på andre lidelser.
Ved bare at indtage melatonin, og herefter i princippet ignorere kroppens signaler, risikerer man derfor at årsagerne til ens søvnløshed bliver forværret – eller i hvert fald ikke bliver behandlet. Dette kan begynde at sprede sig til andre aspekter af éns liv, og for eksempel give stresslignende symptomer, depression eller lignende.
Dette betyder i princippet at man har det fint så længe man tager melatonin, men så snart man stopper med det, så vil man kunne opleve søvnløshed igen, hvilket i princippet minder meget om abstinenser fra andre former for medikamenter.
De fleste mennesker erfarer ingen bivirkninger med melatonin, men før man stiller spørgsmålet ”er melatonin farligt?”, er det værd at undersøge årsagen til man har behov for melatonin til at starte med. Hvis man bare ”medicinerer” symptomerne uden at behandle årsagen, kan man risikere at det underliggende problem bliver værre.
Dette er i princippet én af de største problemer med melatonin, og derfor er melatonin vanedannende i en forstand, fordi du uden melatonin sandsynligvis igen vil opleve søvnbesvær – hvis du vel at mærke ikke har behandlet de underliggende problemer.
Når man taler om et naturligt forekommende hormon som Melatonin, giver det som udgangspunkt ikke nogen mening at tale om komplikationer og bivirkninger i den almindelige forstand. Men en form for komplikation kan være at søvnproblemerne kun var ”toppen af isbjerget”.
Hvis man for eksempel lider af stress, og derfor oplever søvnproblemer, vil det sandsynligvis kun gøre det værre at bruge melatonin (i hvert fald hvis det er den eneste behandling), fordi årsagen til din stress ikke bliver behandlet. Så selvom du måske endelig får en god nats søvn, kan din stress videreudvikle sig, og derefter skabe nye symptomer, som f.eks. trykken for brystet eller depression.
Der er et stigende antal af børn og unge der får melatonin. Og her er det en rigtig god idé at være skarp i sine formuleringer. Mange tror nemlig der er tale om sovepiller, og her kan det lyde voldsomt at behandle unge børn og voksne med sovepiller. Melatonin er – selvom det stadig er et relativt nyt fænomen (i hvert fald i sin udbredelse) trods alt væsentligt sikrere end sovepiller, og har langt færre komplikationer.
Men det er stadig værd at nævne, at selvom søvn er en vigtig del af menneskers helbred – så er det vigtigt at man også ser på hvorfor så mange børn og unge pludselig har et behov for Melatonin. Hvis du er forælder til et barn der har brug for Melatonin tilskud, kan det godt være en god idé, for man skal ikke undervurdere vigtigheden af en god nats søvn.
Men man bør altid se på det sammen med andre former for behandling – for eksempel ved at se på om man kan skære i fritidsaktiviteter for at skabe mere ro, eller om der måske er behov for en form for coaching eller psykoterapi.
Når man ser på hvor populært det er blevet at bruge melatonin tilskud, giver det også mening at se på hvorfor vi egentlig sover så dårligt. Der er mange årsager til at vi har fået så dårlige søvnvaner. Voksne mennesker bør sove mellem 7 til 9 timer, hvor børn og teenagere skal have væsentligt mere – med spædbørn der gerne skal have omkring 16 timer.
Det er imidlertid langt lettere at finde tiden til at sove i 16 timer hvis man er et spædbarn, kontra hvis man er et voksent menneske med forpligtelser og jobs. Og dette er én af de væsentligste faktorer når det kommer til søvnløshed. Mange mennesker føler nemlig at de arbejder mere end nogensinde før, at der aldrig er tid nok.
Her er det vigtigt at være opmærksom på ”føler”. For mens stress i øjeblikket er godt på vej til at blive en folkesygdom i vores lille land – og søvnløshed dermed også kommer lige i kølvandet – er danskerne paradoksalt nok ét af de folkefærd der arbejder mindst, i hvert fald når vi ser på de lande vi sammenligner os med.
Det er svært at komme med en konklusion på hvem der har ret, men man kan samtidig argumentere for at det er ligegyldigt, for hvis følelsen – sentimentet i samfundet – er, at vi arbejder for meget, så kommer bivirkningerne uanset om det er rigtigt eller ej.
Ironien er til at tage at føle på, for med flere virksomheder der tilbyder hjemmearbejde, hybridarbejde og en generel fokus på work-life-balance, er faktum at selvom vi måske ikke arbejder lige så meget som vi gjorde for 50 år siden, så tænker vi på arbejde mere end nogensinde før. Hvor man tidligere forlod arbejdet klokken 17 eller 18, så havde man til gengæld fri, og risikerede ikke at skulle tjekke en mail eller forberede en præsentation om aftenen. I dag er det stik modsat – hvilket betyder, at selv når vi har fri, er vi egentlig aldrig rigtig fri.
Alt dette – sammen med livets øvrige udfordringer – madpakker der skal smøres, biler der skal til værkstedet, unger der skal til sport, betyder at mange af os føler vi lever i et limbo, hvor vi altid er ”på”. Og dette kan give en lang række problemer, og er måske en forklaring på hvorfor det for så mange af os, kan virke lettere bare at tage et melatonin supplement for at få en god nats søvn. Men udfordringen er, at stressen ikke forlader kroppen af den grund – og årsagen forbliver.
Selvom der er tale om et naturligt hormon, kan man faktisk godt få en overdosis af Melatonin. Det lyder dog en anelse mere dramatisk end det ofte er. Hvis man får for meget melatonin kan man opleve en række bivirkninger, der varierer en del i alvorlighed;
Der har været eksempler hvor personer har taget enorme mængder af melatonin, i forsøg på at begå selvmord. Disse eksempler har dog kunne behandles via almindelig behandling på sygehuse (såsom med aktivt kul), hvorefter patienterne har kunnet udskrives. Men uden behandling på hospitalet kunne situationen være meget alvorlig.
Derfor er der altså stadig grund til at være opmærksom på melatonin og de bivirkninger der kan være ved det, men også i forhold til om patienter overholder deres doseringer. En af fordelene ved melatonin kontra traditionelle præparater her, er at der er meget lav risiko for at skabe en fysisk afhængighed.
Det er nærmere den psykiske afhængighed man skal være opmærksom på, men da kroppen ikke opbygger samme form for tolerance som overfor f.eks. benzodiazepiner, vurderes det at der er en meget lav risiko for opbygning af en decideret afhængighed. Man kan måske blive afhængig af den samme dosis i lang tid, fordi det hjælper én med at falde i søvn – men uden den fysiske afhængighed vil man ikke have et behov for at øge dosis, og dermed er det langt sikrere.
Melatonin befinder sig i et interessant ingenmandsland rent juridisk. Præparatet er lovligt, men ulig mange andre præparater og hormoner der forstærker kroppens naturlige processer, er det receptpligtigt. Og det er værd at være opmærksom på, da melatonin ofte omtales som en ”naturlig medicin”, eller endda i nogle tilfælde et ”simpelt kosttilskud”.
Dette kan være med til at legitimisere brugen af melatonin – selv uden man har en recept. Og dette kan være problematisk, da dette er et brud på loven, og kan give en lang række ubehagelige juridiske komplikationer.
Forvirringen bliver imidlertid komplet, når man ved en simpel google søgning tilsyneladende kan købe en lang række melatonin produkter – helt lovligt – og uden recept. Også fra danske webshops. Her er det imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på to ting;
Begge tilfælde er i virkeligheden lige problematiske. Når det kommer til den første mulighed, køber man i princippet er præparat som man ikke ved hvad indeholder, og som man ikke kan stole på, og med den anden mulighed kan man risikere at bryde loven uden man ved det – og have et stort forklaringsproblem hvis éns pakke bliver tilbageholdt i tolden.
I Danmark er melatonin kun lovligt på recept, så hvis du føler du har behov for melatonin, er det altid en god idé at gå ”den rigtige vej”, og tage en snak med din læge, så du kan sikre dig at du får det præparat – og den dosis – du har behov for, og samtidig også kan få en snak om alternative behandlingsmetoder, og få lagt en plan for en varig behandling af din søvnløshed.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3354573
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/soevn/melatonin
https://www.nih.gov/news-events/nih-research-matters/use-melatonin-supplements-rising-among-adults
Balance RehabClinic er en førende leverandør af luksusafhængighed og mental sundhedsbehandling til velhavende individer og deres familier, der tilbyder en blanding af innovativ videnskab og holistiske metoder med enestående individualiseret pleje.
Vi bruger teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Vi gør dette for at forbedre browseroplevelsen og for at vise (ikke-)tilpassede annoncer. Samtykke til disse teknologier vil give os mulighed for at behandle data såsom browseradfærd eller unikke id'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og funktioner negativt.
