Narcissistisk Personlighedsforstyrrelse (NPD) og dens Behandling 

7 Referater

Redigeret og lægeligt gennemgået af THE BALANCE Team
Fakta tjekket

I vores verden og samfund i dag er ordet “Narcissisme” næsten almindeligt som en betegnelse for personer, der er selvoptagede og selvoptagede. De har til dels ret, men Narcissisme eller Narcissistisk Personlighedsforstyrrelse er en mental tilstand, der er langt mere end et par øjeblikkes egocentrisme, som hvert individ kan manifestere fra tid til anden. Denne tilstand er ikke det samme som at have et godt selvværd eller være sikker på sig selv.

NPD eller Narcissisme er en psykisk tilstand, der påvirker synet på sig selv, får en person til konstant at ville imponere andre eller føle sig vigtig, hvilket påvirker forholdet til andre. Det er en form for Personlighedsforstyrrelse. Narcissistiske personer har en oppustet tro på sig selv, som er et resultat af storhedsvanviddet. De kan blive rastløse eller få en adfærd, der er skadelig for både dem selv og andre, når de får den mindste kritik.

Narcissisme Betydning

Lidt historie om denne mentale tilstand er, at den først blev diagnosticeret i 1898 af en britisk essayist og læge kendt som Havelock Ellis. Lidelsen er opkaldt efter den græske mytologiske figur Narcissus, som ikke var forelsket i nogen anden person end sit spejlbillede.

Sigmund Freud, en østrigsk neurolog, mente, at narcissisme er et normalt udviklingstrin hos børn, men efter puberteten betragtes det som en forstyrrelse. 

Dette kan også betegnes som Narcissisme-træk. NPD findes mest hos mænd end hos kvinder, og det begynder ofte i teenageårene op i den tidlige voksenalder. Generelle symptomer på NPD omfatter følgende:

  • Storhedsvanvid: Overvurdering af egne evner og overdrivelse eller pral om præstationer.
  • Hyppige fantasier om magt, intelligens, succes, kærlighed eller skønhed.
  • Tænker, at de er overlegne, specielle eller unikke, og omgås kun dem, som de mener er dem værdige.
  • Et konstant behov for beundring, godkendelse og komplimenter fra andre.
  • Føler sig berettiget til gunstig behandling ud over det normale på grund af oppustet selvværd.
  • Ønsker at udnytte og bruge andre til egen vinding og selvværd.
  • At sige sårende ord til andre og være ude af stand til at gengælde den venlighed, som andre viser.
  • At være misundelig og nedgøre andres præstationer.
  • At opføre sig nedladende, snobbet og foragteligt.
  • Overfølsom over for kritik eller fiasko.
  • Foregiver ydmyghed for at skjule deres arrogance.
  • Undgår sandsynlige fiaskoer.
  • At være deprimeret over afvisning eller fiasko.

Der er to undertyper af NPD, nemlig;

  • Åbenlys narcissisme
  • Skjult narcissisme 

Mennesker med åbenlys narcissisme er åbenmundede, udadvendte, dristige, aggressive og voldelige, når deres vrangforestillinger bliver udfordret. Mennesker med skjult narcissisme er anderledes. Det kaldes også Sårbar Narcissisme.

Sårbar Narcissisme

Folk med denne undertype af narcissisme er indadvendte, og de internaliserer deres selvhøjtidelighed i modsætning til den åbenlyse type. De fokuserer mere på deres indre følelser og har tendens til at være reserverede i sociale situationer. Derfor har de også en tendens til at være afhængige af sociale medier. De er for det meste forsigtige omkring mennesker, da de er overfølsomme over for bemærkninger og kommentarer om dem. De har også lavt selvværd og føler sig i de fleste situationer som ofre for omstændighederne.

Kvindelige narcissister kan være svære at identificere. Ofte ser samfundet kvinden udføre mange forskellige roller, og hun betragtes som en omsorgsfuld og harmløs figur. Denne antagelse gør det uventet for en kvinde at være narcissistisk. En anden grund til, at kvindelig narcissisme er ualmindelig eller uopdaget, er, at kvindelige narcissister for det meste bruger deres træk til at konkurrere med andre kvinder om overlegenhed, mens mænd bruger narcissistiske træk til at charmere sig til at nå deres mål. Narcissistiske træk hos kvinder omfatter følgende;

  • At gøre folk mindreværdige, føle smerte eller besejre andre er nydelsesfuldt for dem.
  • I et forhold er hun hurtig til at gå fra kærlighed til had, når hun har fået, hvad hun vil have fra en person. Mange mislykkede forhold er resultatet af dette, og det bliver behageligt at sabotere andres forhold.
  • Hun går meget op i sit udseende og er altid klar til at prale med sine fysiske attributter og bruge dem til at få, hvad hun vil have.
  • Hun mener, at hun fortjener mere end alle andre, og at folk altid vil efterkomme hendes ønsker.
  • Hun er ofte jaloux på andre på trods af sin selvtillid og tror også, at alle er jaloux på hende.
  • Hun giver alle andre skylden for en fejl, fordi hun tror, at hun er perfekt.
  • Hun vil aldrig undskylde.
  • Hun mangler almindelig høflighed over for folk omkring sig.
  • Hun taler om sig selv og ønsker, at enhver samtale skal dreje sig om hende.
  • Hun kan lide at modtage mere end at give.
  • Hun elsker at være dramatisk og uforudsigelig, især når hun er oprevet.
  • Hun er manipulerende og bruger alle former for taktik for at få dig til at gøre, hvad hun ønsker.

Som det er tilfældet med mange andre psykologiske tilstande, er der kun medvirkende faktorer. NPD er ikke så udforsket som mange andre psykiske tilstande. Forskere er dog nået frem til nogle konklusioner om de medvirkende faktorer, der kan fremme NPD hos en person. De er;

  • Miljømæssige og kulturelle påvirkninger.
  • Oplevelser i det tidlige liv og forældre-barn-binding.
  • Genetik. 

Inden for lægeverdenen er der kun ringe enighed om, at ovenstående er medvirkende faktorer. Forskere mener, at en person, der oplever forsømmelse og svigt fra sine forældre, traumatiske hændelser, misbrug af enhver art, overdreven forkælelse, diskrimination eller en forælder med en psykisk lidelse, er i risiko for at udvikle en Personlighedsforstyrrelse.

Der er dog stor forskel på, hvordan folk reagerer på disse oplevelser. Nogle udvikler måske kun et træk af narcissisme, men ikke en fuldbyrdet NPD.

Da vi ved, at folk kan have narcissistiske træk, men måske ikke lider af NPD, så er det op til læger inden for det psykiatriske område at stille den rigtige diagnose på den pågældende person.

Diagnosen kan stilles af en psykiater på baggrund af personens sygehistorie og fysiske undersøgelser. De fleste gange vil personer med NPD måske aldrig indrømme, at de har en psykisk lidelse. Ved hjælp af DSM-5-manualen kan læger se efter følgende hos patienter for at diagnosticere NPD

  • Individualistiske Personlighedstræk
  • Hvordan personen fungerer i relationer og på jobbet.
  • Følelse af identitet.
  • Selvværd og selvbillede.
  • Om personen er i stand til at vise empati. 

NPD diagnosticeres for det meste hos voksne. Tilstedeværelsen af 5 eller flere symptomer på NPD hos patienten er en klar indikation på NPD. Lægen er også ansvarlig for at bestemme den passende behandling til patienten. 

En person kan gå gennem livet med narcissistiske træk. Hvorfor er behandling nødvendig, tænker du måske? For at få et godt liv og opretholde gode relationer til venner, ægtefæller og børn er behandling vigtig. Disse narcissistiske træk skubber folk væk og forårsager ensomhed, som kan føre til andre psykologiske problemer.

Hos The Balance tilbyder vi dig luksusrehabilitering, som kan gøre dig bedre til at relatere til andre mennesker og give dit liv mere mening og lykke. Vi opnår dette ved hjælp af vores professionelle terapeuter, som ved hjælp af terapisessioner vil hjælpe dig med at blive dit bedste jeg.

I behandlingen af NPD kan man bruge forskellige former for psykoterapi. Nedenfor er disse terapier og en kort forklaring af dem.

  • Psykoanalytisk Terapi: Her analyserer man en persons tanker, følelser og tidlige erfaringer for at finde årsagen til de narcissistiske træk. Denne terapi hjælper vores klienter med at få indsigt i de adfærdsmønstre, de udviser, og hjælper dem med at forstå sig selv bedre. Terapien fremmer personlig vækst, selvbevidsthed og sundere relationer.
  • Kognitiv Adfærdsterapi (KAT): Terapien fokuserer på at udfordre malplacerede overbevisninger om selvhøjtidelighed, berettigelse og behovet for konstant beundring. Med et ændret tankemønster og en sundere måde at tænke på kan man opnå et realistisk selvværd og sunde interpersonelle relationer.
  • Skemafokuseret terapi: Terapeuten arbejder med vores klienter for at identificere og adressere maladaptive tankemønstre og dybt indgroede overbevisninger, kendt som “skemaer”, der ligger til grund for deres narcissistiske adfærd. I denne terapi vurderes vores klienter for at identificere deres skemaer, og de undervises i deres adfærd og sammenhængen med skemaerne. De lærer teknikker til at ændre deres skemaer og til at kontrollere mulige udbrud, når deres selvværd udfordres. De lærer også, hvordan man skaber grænser og respekterer andre.
  • Dialektisk Adfærdsterapi (DAT): Denne fokuserer på at hjælpe vores klienter med at udvikle sundere måder at håndtere deres følelser på, forbedre relationer og opdyrke en mere afbalanceret selvopfattelse. Terapiens komponenter omfatter mindfulness, distress tolerance, følelsesmæssig regulering og interpersonel effektivitet. Den adresserer også de udfordringer, som vores klienter kan stå over for, såsom problemer med empati, kritik og vedligeholdelse af sunde relationer.
  • Metakognitiv Interpersonel Terapi (MIT): Dette er en kombination af metakognitiv terapi og interpersonel terapi. Metakognitiv terapi hjælper vores klienter med at blive bevidste om og ændre deres uhensigtsmæssige tankemønstre, såsom rumination og overdreven bekymring. Mens interpersonel terapi fokuserer på at forbedre vores klienters interpersonelle relationer og kommunikationsevner.

MIT hjælper vores klienter med at genkende deres narcissistiske tendenser og de tanker, der bidrager til sådanne træk. Den hjælper også med at udvikle interpersonelle færdigheder som empati og aktiv lytning for at forbedre relationer. 

I en statistisk analyse foretaget mellem 1995 og 2006 blev det opdaget, at forekomsten af personlighedsforstyrrelser, hvor narcissisme er inkluderet, hos voksne var 15,4%. Det betyder, at narcissisme kan forekomme hos unge mennesker såvel som voksne, hvoraf nogle er forældre. Med regeringens nuværende tiltag inden for sundhedssektoren for at håndtere psykologiske tilstande i Danmark, vil den procentvise udbredelse blive reduceret betydeligt. 

Flere artikler om Mentalt helbred

OpioiderAspergers SyndromDemensHypokondriPsykose BehandlingPosttraumatisk Stresslidelse Ptsd