7 Referater

Redigeret og lægeligt gennemgået af THE BALANCE Team
Fakta tjekket

Overdosis af kokain er meget almindeligt blandt kokainbrugere. Det skyldes i høj grad, at misbrugerne ikke kan måle, hvor rent det kokain, de bruger, er. Andre gange er kokainen blandet med andre stoffer. I Danmark registrerer Sundhedsstyrelsen i gennemsnit 250 dødsfald om året som følge af kokainforgiftning eller overdosis.

Kokain er et naturligt stimulerende middel, der udvindes af koka planten. Det er et hvidt, klumpet pulver, som normalt misbruges for at føle sig vågen, energisk eller holde sig vågen. Når kokain indtages ved snifning, rygning eller indsprøjtning, opnår det sin virkning ved at øge niveauet af dopamin i hjernen.

En kokainoverdosis opstår, når brugen af kokain bliver mere, end kroppens systemer kan klare, og det forårsager kropslige reaktioner, både fysiske og mentale, hos brugeren. På dette tidspunkt er kokainen blevet en gift, som er giftig for kroppens systemer. Der findes ingen specifik mængde kokain, der kan forårsage en overdosis. Overdosering afhænger af faktorer som tidligere stofbrug, personens størrelse og stofskifte.

Administrationsmåden er også en vigtig ting at overveje. Indtagelse ved indsprøjtning har den største tendens til at forårsage overdosis, efterfulgt af rygning af crack – en ren form for kokain, der kan ryges – og derefter snifning.

En person, der oplever kokainforgiftning, kan have både psykiske og fysiske symptomer. Kombinationen af nogle eller alle disse symptomer vil indikere en overdosis af kokain. Fysiske symptomer omfatter:

  • Rystelser
  • Opkastning
  • Smerter i brystet
  • Anfald
  • Øget hjertefrekvens
  • Uregelmæssig vejrtrækning
  • Svedende. 

Psykologiske symptomer omfatter:

  • Hallucinationer
  • Delirium: øget bevidsthed om det omgivende miljø eller forvirring
  • Panik
  • Paranoia
  • Angst. 

  • Først skal du ringe til alarmcentralen. De ved, hvad der skal gøres, og hvordan man får en sådan person ud af overdosistilstanden.
  • Før de ankommer, kan du forsøge at holde personen rolig og udhvilet på et sted, der forhindrer forværring af blodtryk og hjertefrekvens på grund af uro.
  • Brug isposer til at sænke personens stigende temperatur.
  • Vejled personen i afslappende vejrtrækningsøvelser for at sænke blodtrykket.

Som vi har diskuteret ovenfor, er der ikke en bestemt mængde kokain, der kan siges at være en overdosis. Den mængde kokain, der resulterer i en overdosis, varierer fra person til person. Selv hvis man ved det, er det svært at fastslå renhedsgraden af den kokain, der bruges. I en rapport udgivet af den Danske Sundhedsstyrelse i 2021 var renheden af den kokain, der var i omløb, omkring 57%. Renheden af kokain kan variere mellem 8% og 84%.
Selv om der er en mængde, sælges kokain hovedsageligt på gaden, og det meste af tiden er det blandet med fyldstoffer. Fyld stofferne kan være majsstivelse, mens nogle blander kokainen med andre stoffer som fentanyl og amfetamin. Det gør forgiftningseffekten større og ubestemmelig. Andre kombinationer, der bruges sammen med kokain, kan også påvirke mængden af kokain, hvilket kan resultere i en overdosis.

Kokain og alkohol er en kombination, som man kan opleve, at nogle misbrugere bruger. Det er en kombination, der er almindelig af flere grunde. Mange bruger denne kombination for at få en bedre rus end ved at tage alkohol eller kokain hver for sig. Andre bruger det for at føle sig mindre berusede. Alkohol er berusende og deprimerende, mens kokain er et stimulerende middel, der holder dig aktiv. Mens andre tager alkohol for at mindske ubehaget ved kokainabstinenser.

I denne kombination sætter kokain fart på kroppen, mens alkohol bremser kroppen. Denne balance under rusen ændrer kroppens naturlige ligevægt. Denne kombination kan påvirke den enkeltes mentale sundhed. Sådanne personer har tendens til voldelige tanker og aggression, hvilket gør dem farlige for dem selv og deres omgivelser. Kombinationen gør også personen modtagelig for selvmord. 

De, der tager alkohol for at lindre ubehaget ved kokainabstinenser, risikerer at få lyst til kokain og falde tilbage i afhængighed. På den anden side kan kokain kombineret med alkohol forhindre en person i at vide, hvor fuld vedkommende er. Det kan føre til alkoholforgiftning. Desuden fremkalder kombinationen produktionen af Cocaethylene, et langtidsholdbart giftigt kemikalie, som kan skade leveren, sænke immunforsvaret og øge risikoen for anfald..

Kokainrygning har en tendens til at være lidt farligere end alle andre former for kokainbrug. Crack eller freebase-kokain er nogle af de reneste former for kokain, hvilket øger styrken. Crack er et resultat af kokain blandet med bagepulver eller ammoniak og kogt for at producere et stenlignende produkt. Nogle andre freebaser kokain ved at opvarme det i en aluminiumsfolie og indånde dampen. Nogle blander også kokain med marihuana og ryger det i en joint.

At ryge kokain giver en kortvarig intens rus, som gør det lettere for brugerne at blive afhængige. Det giver problemer i lungerne som fibrose og betændelse i bronkierne kendt som KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og øger risikoen for slagtilfælde og kramper på grund af indsnævrede blodkar forårsaget af rygning, der blokerer for blodgennemstrømningen. Over tid kan det påvirke hjertet og få folk til at se underernærede ud. 

Når kokain bliver giftigt for en person, er der tre forskellige stadier, som personen vil gå ind i, hvis der ikke hentes lægehjælp for at forhindre en eventuel død

Stadie 1

I dette stadie oplever personen øget hjertefrekvens og blodtryk kombineret med hurtig vejrtrækning. På dette tidspunkt er personen farlig for sig selv og andre, da de udviser psykologiske symptomer som paranoia, delirium og forvirring. 

Stadie 2

I dette stadie mister personen kontrollen over blæren og oplever kramper og rystelser. Der sker en yderligere stigning i kropstemperaturen, og på dette tidspunkt begynder fingre og tæer at blive blå, mens personen gisper og har svært ved at trække vejret.

Stadie 3

Dette er det sidste stadie, hvor al bevægelse ophører, og personen er komatøs. Blodtrykket falder hurtigt, og der kan opstå hjertestop. Kroppen begynder at blive blå, og vejrtrækningen stopper. På dette stadie begynder kroppen at lukke ned, og hvis der ikke kommer lægehjælp, kan personen dø.

Kokain kan være i kroppen i lang tid. Metabolisme, vægt, dosering, brugshyppighed og kombination med alkohol bestemmer, hvor længe kokain kan være i en persons kropssystem.

Kokain er et hurtigtvirkende stimulerende middel, hvis virkning er kortvarig (relativt inden for en time). Varigheden af virkningen afhænger af administrationsmåden. 

  • Snifning: Virkningen mærkes efter 3-5 minutters brug og kan vare i 20 minutter.
  • Rygning: Virkningen mærkes efter 5-10 minutters brug og kan vare i 20 minutter.
  • Intravenøs: Virkningen mærkes efter 5-10 minutters brug og kan vare i 20 minutter.
  • Oral indtagelse: Virkningen mærkes efter 10-30 minutters brug og kan vare i 90 minutter.

Indtagelse af kokain via snifning og indsprøjtning giver et sus og derefter en rus, der varer resten af kokaineffektens varighed, mens andre indtagelsesformer kun giver en rus hos brugerne. Brugerne tager kokain i intervaller for at opretholde rusen i længere perioder. Det fører til overdosering, øget tolerance og afhængighed. Bingeing resulterer i en nedtur, der som regel er ødelæggende og får personen til at ønske sig mere kokain for at eliminere nedturssymptomerne.

Selv efter at effekten af kokain for længst er forsvundet, kan kokain stadig findes i kroppens system. Kokain har en halveringstid på en time i kroppen. Det vil sige, at kroppen udskiller halvdelen af den samlede mængde kokain, man har indtaget, på en time. Langvarig brug vil give mulighed for længere perioder med udskillelse. Typisk holder kokain sig op til 2 dage i spyt og blod, 3 dage i urin (op til 2 uger hos storforbrugere) og op til måneder og år i håret. 

Kokainabstinenser opstår, når en person, der er afhængig af kokain, beslutter sig for at holde op med at bruge det. Det er altid forbundet med stort ubehag, da kroppen, som er blevet afhængig af kokain for at fungere normalt, vil forsøge at vende tilbage til, hvordan den var før brugen af kokain. Dette er i høj grad relateret til frigivelsen af dopamin i hjernen, når man bruger kokain.

En persons belønningssystem i hjernen er drevet af niveauerne af dopamin, der frigives på hvert punkt. Brug af kokain får frigivelsen af dopamin til at toppe, hvilket giver brugeren den højeste form for nydelse. Sådanne toppe opnås naturligt, de fleste gange efter en lang arbejdsproces, som til sidst giver et ønsket resultat. Brugen af kokain forringer imidlertid dette højdepunkt, hvilket får brugeren til at ønske nydelse uden arbejde. Dette fremmer gentagen brug af kokain.

Efter gentagen brug tilpasser hjernen sig disse toppe og store frigivelser af dopamin, hvilket forårsager et nedbrud, når varigheden af den “høje” følelse er overstået. Denne nedtur giver brugeren så meget ubehag, at de ønsker at tage mere kokain for at komme ud af ubehaget. Afvænning er den eneste måde, hvorpå en person kan genoprette belønningssystemet til, hvad det plejede at være. Det er forbundet med en masse ubehag både mentalt og fysisk. Under abstinenserne afgifter kroppen også sig selv og fjerner alle spor af kokain i kroppens system. Tegn på abstinenser er bl.a:

  • Langsomme tanker og bevægelser.
  • Angst.
  • Trang til kokain.
  • Irritabilitet.
  • Depression.
  • Dårlig koncentration.
  • Ændringer i søvnmønstre
  • Træthed.
  • Øget appetit.
  • Paranoia

Abstinenssymptomer kan vise sig i dage eller uger. For nogle tager det op til 3 til 4 dage, mens det for andre kan vare i flere uger. Det hele afhænger af, hvilken type kokain man har indtaget, og hvor ofte man har indtaget det.