9 Referater

Redigeret og lægeligt gennemgået af THE BALANCE Team
Fakta tjekket

Hvis du har fulgt med i medierne, har du måske lagt mærke til myndighedernes mange advarsler om opioider som oxycodon og buprenorphin. Disse smertestillende præparater er endnu ikke lige så udbredte i Danmark, som de er i andre lande (primært USA), men alligevel ses en stigning i oxynorm afhængighed blandt danskerne – både som led i receptpligtig indtag mod smertebehandling, og illegalt indtag. Her kan du læse mere om oxycodon bivirkninger, og hvad du skal være opmærksom på ved dette præparat.

Oxycodon er en opioid, eller rettere sagt en semi-syntetisk opioid. Ofte vil du måske høre dem omtalt blod som opioider eller endda opiater, hvilket ikke er helt korrekt, idet disse kategorier har deres egne unikke særpræg:

●  Semisyntetiske opioider; præparater der kommer fra opiater, men som er kemisk forandrede, som f.eks. oxycodon, buprenorphin mm.

●  Fuldt Syntetiske opioider; præparater der udelukkende er kemisk i oprindelse, som metadon, tramadol og fentanyl

●  Opiater; de “biologiske” opiater, som omfatter stoffer som heroin, kodein, opium mm.

Altså kan man allerede se at oxycodon er i familie med ting som heroin og fentanyl, hvilket allerede her bør være god grund til at være opmærksom på oxycodon bivirkninger og de afhængighedsskabende egenskaber i stoffet.

Når man ser på hvordan medier og myndigheder verden over omtaler oxycodon, kan det måske vække undren at præparatet stadig bruges – og stadig udskrives i stor stil. Problematikken er imidlertid mere kompleks end som så. Smertebehandling er en vigtig del af patientpleje, og smerter kan i visse tilfælde blive så svære, at det er nødvendigt med kraftige smertestillende midler for at holde dem i skak.

Dertil kommer, at stort set alt hvad læger gør og foretager sig, er en afvejning af risiko. Selv den mest rutineprægede operation har en risiko for at gå galt – og derfor afvejes risikoen for indgrebet altid op imod risikoen for at lade være. Udskrivning af medicin er ikke anderledes, og her opvejes patientens smerter og levestandard, for risikoen for bivirkninger af brugen af præparatet.

I forhold til netop Oxycodon, er der nogle specifikke årsager til at præparatet stadig er i brug (og sandsynligvis vil være det i et godt stykke tid endnu).

Oxycodon bruges til smertebehandling, og grundet præparatets stærke virkninger, bruges det typisk til svære, akutte smerter. Oxynorm kan fås både som depot-præparat, der giver en mindre virkning over længere tid, men findes også som smeltetabletter, oral opløsning, og injektion-og infusionsvæske.

Selvom alle præparaterne i opioid-familien har det samme formål; nemlig at behandle smerter, er der forskellige årsager til at bruge det ene præparat frem for det andet. Oxycodon bruges især på grund af følgende:

Når man sammenligner med et andet kendt præparat, morfin, er Oxycodon mere effektivt når det kommer til den orale biotilgængelighed. Sagt på en anden måde, optages oxycodon lettere og mere effektivt i kroppen via orale midler såsom tabletter, hvilket gør præparatet populært til patienter der har behov for selv at administrere deres behandling ambulant.

Oxycodon er mere forudsigeligt, og har en højere biotilgængelighed på ca. 60-87%, hvor morfin kun er på cirka 30-40%.

Det betyder i praksis, at oxycodon på dette punkt er et mere sikkert og stabilt præparat at bruge, og derfor også kræver mindre doser. Den mindre dosering er væsentlig, da det hos mange patienter betyder færre bivirkninger.

Forudsigelig effekt

Hos nogle patienter kan oxycodon i kraft af ovenstående, også give en mere ensartet og stabil effekt – særligt når der bruges depotpræparater (som f.eks. OxyContin). Dette skyldes primært at morfin har en mere variabel effekt hos patienter med nedsat nyrefunktion eller leverfunktion, da dele af morfinen kan ophobes i kroppen, og dermed skabe giftstoffer.

Det er dog værd at nævne, at der for patienter uden nyre- eller leverproblemer, ofte ikke er nogen mærkbar forskel på effekten af præparaterne som sådan, så længe doser overvåges og håndteres korrekt.

Mindre risiko for visse bivirkninger

Ligesom med mange andre former for receptpligtig medicin, kan patienter vælge ét præparat fra, til fordel for et andet, fordi det muligvis mindsker bivirkninger, eller skaber andre bivirkninger der ikke er til lige så stor gene. Dette er ikke nødvendigvis et udsagn om at én type præparat er bedre end et andet, men snarere fordi alle patienter er forskellige, og oplever medicin på forskellige måder.

Patienter der oplever bivirkninger ved morfin (hvoraf nogle af de mere almindelige kan være kløe, rødmen, kvalme, sløvhed) i en tilstrækkelig grad til at det er generende, kan f.eks. blive sat på Oxycodon, der kan give færre tilfælde af disse bivirkninger.

Det er dog vigtigt at nævne at dette kan gå begge veje, og igen ikke er for at fremhæve oxynorm som værende et overlegent præparat i forhold til f.eks. Morfin.

Effektivitet ved særlige former for smerte

Ikke alle smerter kan behandles på samme måde, og nogle smerter er endda så komplekse, at selv præparater som opioider har svært ved at slå dem ned. Dog er der visse undersøgelser der viser, at Oxycodon er bedre til at slå visse neuropatiske smerter (nervesmerter) ned end morfin.

Selvom morfin også kan slå disse smerter ned, kræver det ofte højere doser, samt en kombination af andre former for medicin som for eksempel antidepressive midler. Dette skaber naturligvis en række andre problematikker, da det øger risikoen for bivirkninger for patienten.

Dog er det værd at nævne, at begge præparater generelt set ikke er specielt effektive når det kommer til at behandle netop nervesmerter, og at alle former for opiater bør bruges med forsigtighed.

Med oxycodon, der i sig selv er 1,5-2 gange stærkere end almindelig morfin, er der allerede tale om et særdeles potent stof. Men hvis der opstår en afhængighed, og herefter også en resistens mod stoffet, vil misbrugere ofte se sig nødsaget til at gå til stærkere præparater. I øjeblikket er fentanyl ét af de stærkeste præparater vi kender til, og med en potens på 100-150 x morfins styrke (næsten 100 x stærkere end oxycodon i sig selv), kan der meget hurtigt opstå overdoseringer.

Dette er i sig selv ét af problemerne med oxycodon, da det er et præparat der er nemt at optrappe. Optrapning af oxycodon skyldes primært at medicinen i sig selv er meget fleksibel, grundet de mange doser og formater den fås i, samt at det er relativt nemt at ”manipulere” medicinens oprindelige brug.

Optrapning af præparater – herunder også oxycodon, er for det meste en løbende proces, hvor patienten introduceres for præparatet i en lav dosis. Dette gør sig ikke kun gældende for smertebehandling, men er især vigtigt at være opmærksom på lige netop her.

Undervejs i et behandlingsforløb kan stoffet så optrappes med højere doser, under lægens opsyn. Dette er ganske normalt, men desværre er der nogle specifikke problemer med netop oxycodon i denne sammenhæng.

Oxycodon har mange forskellige doser – både i hurtigtvirkende form såvel som i depotform. Og faktisk en del flere doseringer end andre præparater som for eksempel morfin, som vi havde oppe at vende tidligere.

Dette er et tveægget sværd, for det gør det lettere for læger at justere dosen korrekt, men det åbner desværre også porten for at det er lettere at optrappe hvis man har et misbrug. Dette mindsker risikoen for bivirkninger, men betyder også at kroppen får flere muligheder for at opbygge tolerance, og dermed blive afhængig.

De højeste doser finder du ofte i depotpræparater, som er en særlig kapsel der er designet til at frigive medicin gradvist over lang tid – ofte et halvt døgn. Dette bruges oftest til kroniske smerter, og i sig selv er kapslen en praktisk løsning for dem der ikke ønsker at tage medicin hver 4. Time.

Hvis man sammenligner oxycodon med f.eks. Tramadol, et fuldt syntetisk opioid, har tramadol også en særdeles potent virkning – men der er indbygget et ”loft” på hvor effektiv medicinen kan blive. Dette kan lade sig gøre da Tramadol binder sig til svagere receptorer, som så ”fyldes” til et punkt hvor man ikke længere vil få en effekt ved at tage mere af præparatet.

I oxycodon’s tilfælde binder stoffet sig til andre receptorer, der i princippet aldrig kan ”mættes” på samme måde, hvilket betyder at man altid kan forøge dosen for at få en højere effekt.

Ligesom med al anden depotmedicin, kan misbrugere desværre relativt nemt ”manipulere” med medicinen. Depotpræparater kan knuses, hvilket essentielt set fjerner præparatets mulighed for at frigive medicinen langsomt, og nu bliver medicinen til gengæld uddelt på én gang.

Dette er ikke kun tilfældet med opiater, men ses også i forhold til ADHD medicin, og andre præparater der giver en euforisk virkning. Desværre giver Oxycodon’s ”trappe” opbygning misbrugere en perfekt bane til afhængighed, som ofte består af:

1. ”almindelig” dosering – her starter personen typisk med den mindste dosis. Dette vil i særdeleshed være tilfældet hvis man som patient får udskrevet en recept.

2. Øgning af dosis – her øges dosis gradvist – enten på et legitimt grundlag, hvor man som patient får øget dosis, eller på et illegitimt grundlag, hvor en misbruger selv øger dosis grundet kroppens tolerance

3. Manipulering af medicin – her kan der som udgangspunkt ikke længere tales om en legitim patient, men i stedet er der opstået et misbrug. Her begynder medicinen at blive manipuleret med, fordi dosis ikke er høj nok.

4. Alternative indtagelsesmetoder – Til sidst vil det ikke længere være nok at indtage stoffet oralt, og man tyer i stedet til at sniffe stoffet, hvilket skaber en hurtigere effekt, eller i værste fald at opløse stoffet i væske, og sprøjte det ind i blodbanerne.

Mange vil blive introduceret for præparatet på 5mg, som er den laveste dosis. Og hvis man forestiller sig at man bliver trappet op til at skulle tage 30 mg om dagen, og lægen herefter siger stop – så er det desværre meget nemt selv at overtage optrapningen. Ved præparater som morfin er det en anelse sværere, og med tramadol er det i sidste ende ikke muligt. Det er denne fleksibilitet og tilgængelighed der gør Oxycodon til et smart præparat for lægerne – men desværre også for misbrugerne.

Et af de største problemer med oxycodon – og også et aspekt præparatet ofte har fået kritik for – er, at det ulig mange andre præparater, giver en euforiserende virkning, og at det absorberes så godt i kroppen. For at sammenligne med et andet præparat – Hydromorphon, fås dette præparat i stærkere doseringer, men absorberes ikke lige så godt oralt.

Det er med til at netop Oxycodon skaber en intens effekt, som skaber en euforisk tilstand. Derudover binder Oxycodon sig til μ-opioidreceptorer i hjernen, som håndterer smertelindring – hvilket skaber den lindrende effekt – men disse receptorer håndterer også eufori.

For at gøre ondt værre, stimulerer oxycodon også i højere grad end andre opiater, hjernens belønningssystem – det såkaldte mesolimbiske system, som frigiver dopamin. Når man så lægger alle aspekterne sammen, står vi med et præparat der skaber eufori, fjerner smerter – og får din hjerne til at belønne kroppen for det – hvilket er en ekstremt potent afhængighedsskabende faktor.

Problematikken stopper imidlertid ikke her, for hvor mange andre euforiserende stoffer har en relativt kort virkningstid (For eksempel har lattergas patroner – som også er meget i mediernes søgelys – har ofte kun en virkningstid på ganske få minutter), hvor oxycodon i sin depotform kan virke i over 12 timer, hvilket betyder at der bliver frigivet ekstremt meget dopamin i kroppen over lang tid.

Én af de farligste bivirkninger ved disse opioider er hypoventilation – ikke at forveksle med hyperventilation. Hypoventilation er en tilstand hvor kroppen simpelthen mister evnen til at få ilt nok. Dette fører til en tilstand hvor du (relativt) langsomt får opbygget mere CO2 i blodet, og ikke får ilt nok. Mange lægeprofessionelle sammenligner det essentielt set med at drukne – bare uden vand.

Dette kan naturligvis føre til død, hvilket også er én af grundene til myndighedernes advarsler. De afhængighedsskabende egenskaber ved præparatet betyder også at misbrugere vil få behov for at opnå højere og højere doser for at opnå en effekt, og når doserne er blevet så høje at det ikke længere giver mening med det pågældende præparat, vil misbrugeren være nødt til at skifte til et andet, stærkere præparat.

Selv hvis en misbruger er så heldig, ikke at opleve en overdosis, kan man ikke nødvendigvis satse på man er ”reddet” hvis man så stopper med at tage stoffet. Selvom de fleste misbrug er svære at komme ud af – særligt uden hjælp – er et opioid misbrug (især når det drejer sig om Oxycodon) svært og farligt at bearbejde.

Man kan opleve både fysiske og psykiske abstinenser, der uden medicinsk overvågning, i værste fald kan være dødbringende. Dette kan være i form af smerter, ekstrem depression og angst, sammenholdt med rastløshed og søvnløshed. Når man lægger oveni, at et langvarigt oxycodon misbrug sandsynligvis har manipuleret med hjernens dopaminsystem, skal hele dette belønningssystem sådan set opbygges igen.

Det betyder at tidligere misbrugere vil have det svært ved at finde glæde og formål, i deres livs nok mest kritiske periode, hvor der er allermest brug for støtte. Dette kan for mange virke som en uoverskuelig opgave, hvilket presser mange tilbage til misbrug. Derfor er det ekstremt vigtigt at man søger professionel hjælp, hvis man enten er pårørende eller selv har et oxycodon misbrug.

FAQs