Morfin: Anvendelse, Effekter og Abstinens

7 Referater

Redigeret og lægeligt gennemgået af THE BALANCE Team
Fakta tjekket

Flere mennesker tager morfin for fornøjelsens skyld end for smerter, som det klinisk set er beregnet til. Opiumvalmuens frøekstrakt er kendt for sine smertestillende og beroligende virkninger. Misbrugere udnytter disse effekter til at føle sig høje eller til at slappe af. Efter et stykke tid med konstant misbrug bliver kroppen mere tolerant over for stoffet, og så bliver misbrugerne afhængige af stoffet. Det er det, vi kalder substans-opioid-brugsforstyrrelse.

Morfin er en af hovedbestanddelene i den mælkeagtige, saftlignende væske, der udvindes af opiumsvalmuens frø. Det udgør mellem 10% og 12% af ekstraktet. Morfin er et opiat, der bruges klinisk som smertestillende middel. Det er ikke bare enhver smerte, men de kroniske, da det er et stærkt smertestillende middel. Det er også et udgangsmateriale for stærkere opioider som heroin og hydromorfon.

Ud over den smertestillende effekt har morfin også andre virkninger, som vil blive diskuteret i det følgende. Morfin findes normalt som tabletter eller som væske, der kan trækkes op i en sprøjte. Der findes 3 typer Morfintabletter, som er;

  • Tabletter med øjeblikkelig frigivelse (IR): Disse kaldes også hurtigtvirkende morfin. Virkningen mærkes ca. 30 minutter efter indtagelse og kan vare op til 4 timer hos den enkelte. Det bruges til at behandle akutte smerter, som er stærke, men kortvarige smerter. De fleste ordineres til postkirurgiske smerter.
  • Tabletter med kontrolleret frigivelse (CR): De har samme virkning som IR-tabletter, men deres smertestillende virkning varer længere, op til 12 timer. Tabletter med kontrolleret frigivelse ordineres mest til patienter med kræftrelaterede smerter.
  • Tabletter med forlænget frigivelse: Disse tabletter ordineres til langvarige stærke smerter, som ikke-opioide analgetika ikke kan håndtere effektivt. De kaldes også depottabletter. I modsætning til IR-tabletterne tager det 90 minutter for depottabletterne at virke i kroppen. De er designet til at virke længere end CR-tabletter. De ordineres til patienter med tolerance over for opioider. 

Morfin kan have nogle bivirkninger hos nogle personer. Ikke alle personer vil opleve alle bivirkningerne, og nogle vil måske slet ikke opleve nogen af dem. Bivirkningerne omfatter:

  • Kvalme
  • Opkastning
  • Svimmelhed
  • Døsighed
  • Forstoppelse
  • Svedende 

Bivirkningerne kan aftage, når du fortsætter med at bruge medicinen. Før det sker, kan man tage normale forholdsregler som at rejse sig langsomt fra en liggende eller siddende stilling for at forhindre svimmelhed, spise kostfibre, motionere og bruge afføringsmidler for at forhindre forstoppelse. Der kan også være alvorlige bivirkninger som f.eks:

  • Besvimelse
  • Mentale ændringer eller humørsvingninger (hallucinationer, uro)
  • Mavesmerter
  • Vanskeligheder med vandladning
  • Forringelse af binyrernes funktioner (appetitløshed, usædvanlig træthed)
  • Søvnapnø (afbrudt vejrtrækning, når man sover)
  • Beslaglæggelser
  • Vanskeligheder med at trække vejret
  • Vanskeligheder med at vågne op 

I ethvert af ovenstående tilfælde skal du kontakte din læge eller søge lægehjælp med det samme. Mange af disse bivirkninger kan føre til dødsfald, hvis de ikke overvåges ordentligt. 

Alkohol er også et depressivt middel ligesom morfin. Ligesom morfin, der blokerer smertesignaler, forhindrer alkohol andre signaler i at nå frem til hjernen. Alkoholforgiftning kan være mild eller ekstrem og vise effekter som henholdsvis sløret tale eller totalt mørkelægning.

Kombinationen af disse to sløvende stoffer kan være yderst farlig for kroppen. Ved bestemte niveauer af forgiftning kan både morfin og alkohol hver for sig forringe kroppens kognitive funktion. I en kombineret tilstand kan man kun forvente en mere alvorlig svækkelse, der manifesterer symptomer som ekstrem døsighed, manglende koordination, forsinket reaktionsevne og nedsat kognitiv funktion som at udføre opgaver eller problemløsning.

Kombinationen af disse to stoffer kan også øge risikoen for overdosering. Det skyldes, at alkohol og morfin har forskellige metaboliske hastigheder i kroppen, men de har begge den samme effekt på hjernen, nemlig at forstyrre den måde, oplysninger modtages og behandles på. Effekterne af kombinationen omfatter kramper, forsinket respons, nedsat hjertefrekvens, forvirring og svaghed. 

Morfin administreres for det meste oralt eller intravenøst. Andre indgivelsesmåder er subkutant og intramuskulært. Når det tages via en hvilken som helst vej, hvor oral indtagelse er den langsomste, bliver det behandlet i leveren og derefter sendt til hjernen via blodet, hvor det binder sig til opioidreceptorer.

Hvis man f.eks. tager tabletter eller kapsler med øjeblikkelig frigivelse, sker behandlingen inden for 30 minutter, hvorefter den smertestillende virkning sætter ind og kan vare i op til 4 timer. Herefter forbliver morfinen i brugerens system, selvom virkningen ikke kan mærkes længere. Dette afhænger af morfinens halveringstid, som normalt er omkring 2 til 4 timer. Halveringstiden er den tid, det tager for halvdelen af morfindoseringen at blive elimineret fra brugerens krop. Halveringstiden er forskellig fra person til person afhængigt af stofskiftet. 

I de fleste tilfælde udskilles morfin fra blodet inden for 12 timer efter brug. Det kan dog stadig spores i håret i op til 90 dage eller i andre kropsvæsker som spyt i op til 4 dage og urin i op til 3 dage efter den sidste dosis. Faktorer, der kan påvirke, hvor længe morfin forbliver i kroppen, er:

  • Alder
  • Vægt
  • Antal doser
  • Metabolisme
  • Kombination med andre stoffer.

Morfin har, ligesom alle andre opioider, et stort afhængighedspotentiale. Så selvom det administreres klinisk, er der stadig risiko for, at patienterne udvikler afhængighed af det. For patienter med tilstande, der kræver brug af morfin, er der forskel på toleranceniveauet, hvilket vil påvirke den dosis morfin, der skal gives for at opnå den ønskede smertelindring. Når man forsøger at opnå dette, er der mulighed for en overdosis.

Den normale dosis, der normalt administreres, er mellem 20 og 30 milligram. For en dødelig overdosis kræves der kun 200 milligram, og i ekstreme tilfælde er 60 milligram dødeligt nok. Misbrugere kan dog blive tolerante over for morfin og tage op til 2 gram på en dag. En overdosis er ikke altid dødelig, men der er observerbare symptomer som f.eks:

  • Ubevidsthed
  • Forstoppelse
  • Blålige læber og fingernegle
  • Anfald
  • Døsighed
  • Åndedrætsbesvær osv. 

Ingen planlægger eller ønsker en overdosis af morfin. Det udløses af øget brug af stoffet på grund af den tolerance, der er opbygget over tid, og kontinuerlig brug for at forhindre abstinenssymptomer.

Morfinmisbrugere kan kun ønske at stoppe, men de kan ikke gøre det uden en smertefuld periode med abstinenser. Mange har prøvet at gøre det på egen hånd, men de fleste gange er der bare for meget smerte og ubehag, der kaster dem tilbage i brugen af morfin, hvilket normalt kaldes tilbagefald. Abstinenssymptomerne er måske ikke alvorlige, men intensiteten kan være uudholdelig uden hjælp. Sådanne symptomer omfatter::

  • Løbende næse
  • Hovedpine
  • Tårevædede øjne
  • Kuldegysninger
  • Svedende
  • Opkastning
  • Smerter i kroppen
  • Desorientering
  • Forhøjet blodtryk
  • Hurtigere hjertefrekvens
  • Angst
  • Irritabilitet
  • Søvnløshed
  • Agitation
  • Diarré
  • Depression

Abstinenssymptomer er tegn på, at kroppen forsøger at vende tilbage til sin oprindelige tilstand, hvor den ikke var afhængig af morfin. Symptomerne kan begynde 6 timer efter den sidste dosis, og de fysiologiske symptomer kan vare op til 3 til 5 dage afhængigt af afhængighedsniveauet. De psykologiske symptomer kan vare i flere uger, før de aftager.

Hele processen kaldes afgiftning. Kroppen forsøger at genoprette balancen, et indre miljø uden giftige stoffer. For at opnå det skubber kroppen giftstofferne ud på alle mulige måder; ved at kaste op og svede. Også i hjernen begynder de nervebaner, der er skabt af de høje niveauer af dopaminfrigivelse, at sulte, hvilket forårsager psykologiske symptomer: søvnløshed, angst og irritabilitet.

Kroppen kan også blive udsat for smerte, da smertereceptorerne ikke længere er bundet af opioider. De har en øget følsomhed over for smerte. I denne periode kan musklerne blive forkrampede og spændte, hvilket bidrager til den smerte, som personen føler. 

Derfor har disse personer brug for en atmosfære uden udløsende faktorer, og som motiverer dem til at komme sig helt. De har brug for hjælp fra læger, der kan hjælpe dem med at håndtere abstinenssymptomerne og dæmpe smerten. Dette vil sikre, at de i sidste ende bryder fri af afhængighed og genopretter kroppen til sin oprindelige afbalancerede tilstand.

Psykoterapi til Afgiftning fra Morfin 

  • Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) hjælper patienter med at genkende og ændre tankemønstre og adfærd, der får dem til at bruge morfin. Det hjælper dem med at udvikle de færdigheder og strategier, der er nødvendige for at klare et liv uden morfin.
  • Motiverende Forbedringsterapi og Kontingensstyring hjælper patienterne med at udforske personlige værdier, der får dem til at komme sig og sætte mål for deres bedring og opmuntre dem ved at give en belønning for at nå sådanne mål.
  • Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) hjælper patienten med at håndtere sine følelser og forbedre sine interpersonelle relationer med andre. 

Morfin, et naturligt opioid, der bruges på grund af sin stærke smertestillende og euforiske virkning på kroppen, har et meget stort afhængighedspotentiale. Mange bliver afhængige af det, efter at de har fået det ordineret mod en sygdom, mens andre får adgang til det på gaden. Morfin bruglidelse kan være livstruende, da en overdosis kan opstå når som helst. Det er bedst at gøre noget ved det hurtigt. Hos The Balance gør vi det muligt for misbrugere at overvinde deres afhængighed med hjælp fra erfarne fagfolk, der vil hjælpe med at gøre rejsen til bedring så glat som muligt. 

Flere artikler om Afhængighed

FentanylEcstasy