11 Referater

Redigeret og lægeligt gennemgået af THE BALANCE Team
Fakta tjekket

Antabus har i mange år været brugt som et middel til at hjælpe mennesker med alkoholmisbrug. Det er kendt for sin evne til at skabe en kraftig fysisk reaktion, hvis man drikker alkohol, hvilket gør det til et effektivt redskab for dem, der ønsker at stoppe. Men selvom Antabus kan være en hjælp i den tidlige fase af behandlingen, er det vigtigt at forstå, at det ikke er en kur mod alkoholisme.

Antabus fjerner ikke trangen til at drikke, men fungerer snarere som et advarselssystem, der minder kroppen om konsekvenserne. Derfor bør det altid bruges sammen med terapi, støtte og eventuelt andre behandlingsformer. Hos Balance Rehab Clinic ser vi Antabus som et værktøj – ikke løsningen i sig selv – og hjælper vores klienter med at finde en balanceret og langsigtet vej ud af alkoholafhængighed.

Nøgle takeaways

  • Antabus bruges til behandling af alkoholmisbrug, men det er ikke en permanent løsning.
  • Midlet virker ved at skabe ubehagelige reaktioner, hvis man indtager alkohol.
  • Det bør altid kombineres med terapi og professionel støtte for at opnå langvarig effekt.
  • Hos Balance Rehab Clinic hjælper vi med sikre, personlige behandlingsplaner, hvor Antabus kun er én del af et helhedsorienteret forløb.

Antabus er en dansk opfindelse fra 1948, og blev hurtigt et populært middel i alkoholbehandling. Så populært, at det i dag er det præparat, der udskrives i 86% af tilfældene1. Det er dog ikke det eneste præparat, der kan bruges til alkoholbehandling – og det er bestemt ikke den første vej der bør trædes ned ad. 

Antabus bør altid være en del af en overordnet behandlingsstrategi, der også inkluderer terapi og andre behandlingsformer – og måske bør man også overveje alternativer til det snart 80 år gamle præparat. Her kan du blive meget klogere på hvad antabus gør ved kroppen, hvilke udfordringer det har, og hvilke alternativer der kan være.

Hvad er antabus?

Det virksomme stof i antabus hedder disulfiram, og bruges i dag over hele verden til at behandle alkoholmisbrug. Antabus og alkohol skaber en række ubehagelige effekter i kroppen, der har til formål at “afskrække” personer, der tager præparatet, fra at drikke. Antabus fås som brusetablet i enten 200 eller 400 mg dosering. 

Antabus opløses typisk i et glas vand og kan indtages både med og uden et måltid, og kan, hvis nødvendigt, også knuses og drysses på kold, blød mad2. Selvom præparatet er en brusetablet, er den så lille, at den også kan synkes med et glas vand. Antabus er receptpligtigt, og skal udskrives af en læge.

Historien bag antabus

Som nævnt blev antabus opfundet i 1948, og blev hyppigt brugt som et førstevalg når det kom til at behandle alkohol. Som tiden gik, blev man dog opmærksom på visse bivirkninger ved antabus, der gjorde præparatet mindre sikkert for personer med hjerteproblemer. Samtidig blev man opmærksom på, at det ikke fjernede personers trang til at drikke, men i stedet udelukkende havde til formål at “afskrække” og “straffe”. 

Dette var ikke nødvendigvis problematisk tidligt i et alkohol behandlings forløb, men over tid faldt succesraten, idet det underliggende problem sjældent blev behandlet. Alkoholbehandling begyndte at fokusere mere på terapeutisk behandling som det centrale – hvilket stadig er tilfældet i dag, for både at sikre en mere skånsom behandling på kroppen, men også for at øge sandsynligheden for at folk mentalt set kunne behandle deres trang til alkohol.

Antabus fungerer i princippet ved at blokere kroppens nedbrydning af alkohol. Set ud fra et holistisk perspektiv virker det måske kontraintuitivt (hvilket også er derfor, at brugen af antabus generelt set er faldende), men det er netop det, der skaber den “afskrækkende” effekt. 

Når kroppen skal nedbryde alkohol, sker det i tre stadier;

  1. Kroppen kan ikke nedbryde med det samme. Derfor bliver det først omdannet til acetaldehyd, som er et meget skadeligt stof.
  2. I næste skridt bliver acetaldehyd nedbrudt til det uskadelige stof, eddikesyre. Dette sker ved hjælp af acetaldehyd-dehydrogenase enzymet.
  3. I det sidste skridt bliver eddikesyren nedbrudt til vand, CO2 og energi, og forlader på denne måde kroppen.

Antabus fungerer ved at blokere acetaldehyd-dehydrogenase enzymet, hvilket betyder at kroppen ikke kan nedbryde acetaldehyd. Dette forstærker de skadelige virkninger ved stoffet, som kan resultere i:

  • kvalme
  • opkast
  • hovedpine

Hvis du synes disse virkninger virker bekendte, så er det med god grund: det er nemlig nogle af de mest almindelige tegn på “tømmermænd”. Så sagt på en anden måde, så blokerer antabus din krops nedbrydning af alkohol, og giver dig i stedet tømmermændene med det samme.

Antabus og alkohol bliver dermed en utroligt dårlig kombination, og denne afskrækkelseseffekt er stor – men den kan også være farlig og problematisk, hvis personer ikke øjeblikkeligt stopper deres alkoholindtag.

Det mere problematiske er imidlertid det “skjulte” alkohol, som kan overraske og skabe ubehagelige virkninger og tilstande hos personer, der indtager antabus. Nogle af disse kilder kan du se her.

Plejeprodukter

Mange plejeprodukter som cremer, sæber og visse former for mundskyl, indeholder små mængder af alkohol. Eksempler kan også være håndsprit og parfume, der kan indeholde relativt høje niveauer af alkohol. Dampene eller påførelsen af disse produkter kan i nogle tilfælde være nok til at skabe ubehag hvis man samtidig indtager antabus.

Fødevarer / Drikkevarer

Nogle føde- og drikkevarer indeholder små mængder af alkohol, og endda “alkoholfri” øl indeholder ofte 0,5% alkohol – hvilket kan udløse antabus’ reaktion – især hvis man drikker mere end én, og er på en relativt høj dosis af antabus. 

Fyldte chokolader med spiritus eller likør kan fremkalde samme reaktion. Det virker uskyldigt, men et stykke fyldt chokolade kan – afhængig af hvilken form for spiritus der er tale om – indeholde omkring 1 gram alkohol. Et par stykker af disse chokolader kan være det samme som en tår rødvin, hvilket kan skabe ubehag.

Medicin

Flere typer af håndkøbsmedicin indeholder alkohol i højere eller mindre grad. Nogle urtemediciner indeholder helt op til 40% alkohol, men her indtages dog ofte kun 10-15 dråber af medicinen. Men dette kan igen være nok til at skabe reaktioner. Hostesaft som Bromhexin indeholder også alkohol, og læger og apotekere fraråder direkte brugen af hostesaften for personer på antabus.3

Hvis man er på antabus, er det altid en god idé at spørge enten lægen eller apoteket til råds, hvis man skal have medicin – selv almindelig håndkøbsmedicin.

Dampe

Rengøringsmidler eller helseprodukter som f.eks. neglefjerner, kan ofte indeholde alkohol, og samtidig fordampe meget hurtigt. Selv ved en kortvarig eksponering over for disse dampe, kan de blive optaget i kroppen, og ligeledes skabe voldsomme reaktioner ved samtidig brug af antabus.

Antabus kan bruges af de fleste personer, men sundhedspersonale fraråder typisk brugen hos personer der har hjerteproblemer, da både reaktioner på medicinen sammen med alkohol, og antabus i sig selv, i yderste konsekvens kan forårsage hjerteproblemer. 

Antabus er et receptpligtigt præparat som skal udskrives af læger, og man kan få fornyet sine recepter hos egen læge. Selvom man i princippet også kan få en recept på at starte op med antabus hos egen læge, vil man i næsten alle tilfælde i stedet blive sat i anden form for alkoholbehandling – enten ambulant eller i form af indlæggelse. 

Du kan begynde alkoholbehandling via egen læge, hvor du kan henvises til kommunale misbrugsbehandlinger, men foretrækker du at gå uden om din egen læge, kan du også selv kontakte private misbrugscentre for at få hjælp, og starte op med antabus.

Som med alle andre præparater har antabus bivirkninger. Nogle af dem er mere alvorlige end andre – men man skal naturligvis altid have for øje, om bivirkningerne ved et kontinuerligt alkoholmisbrug er større.

Meget almindelige bivirkninger (opleves af over 10%)

Blandt de meget almindelige bivirkninger er især problemer med mave-tarm-kanalen, hvor der kan opleves diarré, kvalme og opkast, samt en metallisk smag i munden. Blandt de mere alvorlige tilstande her er også mavesmerter.

Personer kan også opleve træthed og hovedpine, samt overdreven søvnighed. Blandt de mere alvorlige bivirkninger i denne kategori er der også risiko for blandt andet depression og mani.

Ikke almindelige bivirkninger (opleves af 0,1-1%)

Blandt de ikke almindelige bivirkninger kan nævnes hypersensitivitet i immunsystemet, hvilket kan medføre allergier. Der kan også opleves nedsat sexlyst eller seksuelle forstyrrelser, og personer kan opleve kløe og udslæt.

Sjældne bivirkninger (opleves af 0,01-0,1%)

I sjældne tilfælde kan personer få betændelse i synsnerven – opticus neuritis, ligesom der kan forekomme både motorisk og sensorisk neuropati – en betegnelse for problemer med nerverne, ligesom der også kan forekomme psykose.

Meget sjældne bivirkninger (opleves af under 0,01%)

Personer kan meget sjældent opleve såkaldt fulminant levercellenekrose, der er en alvorlig og akut tilstand i leveren, der kan føre til akut leversvigt. Det er en tilstand, der i værste fald kan være livstruende, hvor leverens celler dør, hvilket fører til at leveren ikke længere kan udføre de funktioner den har. Det vil kræve akut hospitalsindlæggelse og yderligere behandling. I yderste tilfælde kan det være nødvendigt med en levertransplantation, hvis ikke leveren kan genvinde sin funktion.

Ja, det kan man – og faktisk er det heller ikke meningen at man skal være på antabus resten af livet. Hver behandling med antabus er individuel, og hver person får sin egen tidsramme. Antabus bruges typisk kun relativt kortvarigt, og ofte kun i forbindelse med udpræget alkoholisme – og næsten altid i kombination med andre former for behandling, som for eksempel terapi.

Dette skyldes at antabus ikke fjerner det underliggende problem, men i stedet fungerer som en automatisk afstrafning, hvis personen skulle indtage alkohol. Hvis ikke en person får sin trang til alkohol under kontrol, er det derfor næsten 100% sikkert at personen vil stoppe med antabus og begynde at drikke igen4.

Hvor længe er antabus i kroppen?

Når man stopper med antabus er det vigtigt at være opmærksom på, at antabus’ effekt kan vare i op til 14 dage efter indtagelsen af den sidste tablet. Her er det igen vigtigt at være opmærksom på de “skjulte” former for alkohol, da disse stadig kan fremkalde reaktioner i flere uger efter man er stoppet med at tage antabus.

Selvom antabus har været flittigt brugt siden 50’erne, peger alle tallene på, at brug af præparatet er dalende5. Faktisk er man i Tyskland helt holdt op med at bruge præparatet, da det er ineffektivt på længere sigt. Der er dog stadig nogle personer der kan nyde godt af behandling med antabus, som for eksempel:

  • Personer der ønsker akut hjælp – Personer der ønsker at stoppe deres alkoholindtag med det samme, kan bruge antabus for at afskrække dem fra at indtage alkoholen, indtil de kan få hjælp via andre behandlingsformer som for eksempel terapi.
  • Personer der har haft flere tilbagefald – Personer der tidligere har været i alkoholbehandling, og som har oplevet tilbagefald – ofte gentagne tilbagefald – kan se en idé i at bruge antabus i længere perioder, eventuelt efter endt behandlingsforløb, for at give dem ro i sindet. Dog er det vigtigt at nævne, at det kan tyde på, at der er behov for mere terapi, hvis personen befinder sig i denne sindstilstand.

Det er dog altid vigtigt at være opmærksom på de bivirkninger, der er ved antabus – selv hvis man ikke har oplevet nogle af dem, og samtidig være opmærksom på at det er en midlertidig løsning, der kun hjælper så længe man indtager præparatet. Derfor vil en bedre og mere permanent strategi altid være langvarig støtte, fra f.eks. familie eller sundhedspersonale, samt en langsigtet behandling med terapi.

Kort fortalt hjælper antabus ikke altid, fordi præparatet naturligvis kræver, at man tager det. Personer der er på antabus – særligt personer der er tvunget til behandling, men som ikke selv er nået til det punkt at de ønsker behandling – kan for eksempel snyde med deres medicin, hvilket essentielt set betyder at de kan begynde at drikke alligevel.

Der er også nogle personer der har en idé om at antabus er “løsningen” på deres problem, og derfor ikke ser værdi i andre former for behandling – for eksempel terapi. Dette kan medføre at de ikke engagerer sig i terapien, og dermed går glip af vigtige værktøjer og vigtig hjælp – og når de en dag stopper med antabus, kan deres alkoholtrang vinde og få personen til at opleve tilbagefald.

Efter mange år med antabus fandt man ud af, at det kan være meget mere effektivt at mindske trangen til alkohol, end at straffe folk der “falder i”. Det har resulteret i udviklingen af en lang række præparater, der har til formål at mindske selve trangen. Nogle af disse præparater er Selincro og Naltrexon. 

De har begge det til fælles, at de er såkaldte morfin-antagonister. Det kan lyde som om de er beslægtede med morfin, men det er faktisk ikke tilfældet. De er medicin der blokerer opioidreceptorer i kroppen, og bruges ofte til at behandle overdoser og afhængighed. Et godt eksempel er Naloxon, der bruges til akut behandling af opiatoverdosis.

Når personer drikker – særligt personer der er positivt disponerede over for alkohol, frigives opioider i kroppen. Det kan for eksempel være endorfiner. Det udløser dopamin i hjernens belønningscenter, hvilket giver folk en følelse af glæde, lyst, afslappethed og i sidste ende belønning. Men når disse antagonister er i kroppen, blokerer de receptorerne, så disse endorfiner ikke binder sig lige så effektivt.

Det afholder så at sige ikke en person fra at drikke her og nu, men det mindsker de “positive” kvaliteter, alkohol har på personen, hvilket essentielt set gør alkoholindtag mindre attraktivt. Der er stadig bivirkninger som f.eks. kvalme og hovedpine, men generelt set betegnes disse præparater som værende meget sikre – både mere sikre end antabus, og især mere sikre end at opretholde et alkoholmisbrug.

En relativt ny tendens er ved at sprede sig, der af flere er “brandet” som alkohol minimalisme. Det handler ikke så meget om helt at stoppe med at drikke alkohol, men snarere om at tage kontrollen over éns alkoholforbrug. Denne form for behandling – eller livsstil om man vil – gør på mange måder op med årtier, hvor den eneste vej frem har været et totalt alkoholstop.

Det kan virke som en “halv løsning” på problemet, men som situationen er lige nu, må vi erkende at vi er årtier inde i alkoholbehandling- og forskning, og helt op mod 60% af alkoholikere oplever stadig tilbagefald6.

Forskellige mennesker = forskellige behandlinger?

Det er vigtigt at forstå, at alle mennesker er forskellige. For nogle er den rette vej måske et komplet alkoholstop, hvorimod det for andre kan virke fuldkommen uoverskueligt, aldrig at kunne få en vinmenu når man er ude at spise. 

Det største problem er, at personer i den sidstnævnte kategori sjældent vil kunne færdiggøre et komplet alkoholstop, fordi det virker som om det er et alt for stort “offer” – selvom deres alkoholvaner måske tyder på at de har brug for at stoppe helt.

De mange nye præparater – som for eksempel de førnævnte morfin antagonister, kan være med til at støtte personer med et for højt alkoholforbrug, og essentielt set gøre alkohol til en non-faktor, når personerne ikke længere opnår de positive egenskaber som de er vant til, når de indtager alkohol.

I mange andre områder i medicin er der kommet fokus på individuelle behandlingsformer, og måske er det på tide at det også sker på alkoholområdet. For hvis det ikke kan lade sig gøre at overtale personer til at begynde en komplet alkoholbehandling med afholdelse og antabus, kan det måske give værdi at sænke personens alkoholindtag i stedet.

På denne måde bliver behandling mere tilgængelig, og mindre “skræmmende” for flere personer, hvilket kan medføre en overordnet stigning i sundheden.