SCHWEIZISK MEDICINSK EKSPERTISE: MALLORCA, ZURICH, LONDON, MARBELLA, OFFSHORE
FORHOLD VI BEHANDLER
UNIK METODE
MERE
BEHANDLINGER
PROGRAM OG OMKOSTNINGER
Intensivt boligbehandlingsprogram startende fra 4 uger. Sted: Mallorca, Zurich, London.
Personligt designe ambulante behandlingssessioner eller programmer og løbende sagsbehandling. Beliggenhed: Mallorca, London, Zürich, Marbella.
Behandlingsprogram på en luksusyacht i Middelhavet. Sted: Mallorca.
Omfattende second opinion vurderinger for både psykiatriske og generelle sundhedsproblemer. Beliggenhed: Mallorca, Zürich, London, Marbella
YDERLIGERE INFORMATION
SØG
11 Referater
CONTENTS
Benzodiazepiner er årsag til stigende bekymring blandt professionelle og pårørende. Her kan du blive klogere på præparatet, dets virkning, effekter – og de problemer et misbrug kan medføre for brugerne.
Xanax er en benzodiazepin, der er designet til at sløve din hjerne og dit centralnervesystem. Det bruges til at behandle panikanfald og angst, men bruges i nogle tilfælde også til at behandle anfald. Det aktive stof i benzodiazepiner hedder alprazolam, og Xanax er altså et varemærke, hvilket er vigtigt at være opmærksom på, da der findes en lang række andre benzodiazepiner, der kan have lignende virkninger. Det er dog vigtigt at kende forskellen på disse og forstå, hvordan de virker i kroppen.
Xanax er et amerikansk brand, og er synonymt med dette præparat – men man kan faktisk ikke lovligt få Xanax i Danmark, men skal i stedet købe præparatet Alprazolam fra producenten ”UpJohn”. Det er imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på at præparatet kræver en recept. Udover at præparatet kræver en recept, bør (og må) det også kun bruges i korte perioder i akutte situationer, grundet præparatets alvorlige bivirkninger og høje risiko for afhængighed.
I 60’erne var der en stigning i patienter der oplevede søvnløshed – primært grundet angst. Xanax blev udviklet som et svar på dette problem, og præparatet var inspireret og modificeret fra Valium, som blev skabt i 1959. Det interessante ved Xanax er, at det oprindeligt blev godkendt som et smertestillende præparat, og selvom præparatet blev patenteret af UpJohn allerede i 1969, blev det ikke tilgængeligt som et receptpligtigt middel for offentligheden før 1981.
Siden da er Xanax blevet ét af de mest brugte præparater i USA, hvor der i 2013 blev udskrevet over 48 millioner recepter på præparatet, som led i behandling af panikanfald.
Xanax adskiller sig fra en række andre benzodiazepiner, ved en meget hurtig virkning og kort halveringstid. Dette er én af årsagerne til at medicinen er så effektiv imod angst og panikanfald som det er, men gør det imidlertid også til et præparat med høj risiko for afhængighed, og en høj risiko for at brugeren udvikler tolerance over for stoffet.
Der findes et par andre velkendte præparater, herunder Valium (diazepam) og Ativan (lorazepam), som har længere halveringstider, og dermed ikke har så voldsom en effekt.
I Danmark er der en række forskellige benzodiazepiner på markedet, der kan udskrives på recept af læger og sundhedsprofessionelle, som led i en behandling af uro og angst. Dog er hverken Valium eller Xanax tilgængeligt. For danske patienter. Imidlertid er der en række andre præparater til rådighed, inden for følgende subkategorier:
Det er relativt svært at få en recept på benzodiazepiner i Danmark, primært grundet den strenge lovgivning. Det er et receptpligtigt præparat, som læger oftest kun udskriver i nødstilfælde. Derudover er der også en maksimal behandlingstid på 2-8 uger, af frygt for de afhængighedsskabende kvaliteter i præparatet.
Xanax fungerer ved at forstærke en neurotransmitter i hjernen – nærmere bestemt gamma-aminosmørsyre, også kaldet GABA. Denne neurotransmitter fungerer hæmmende på hjernens aktiviteter, hvilket sagt på almindeligt dansk, fungerer som en bremse på hjernens aktivitet. Xanax binder sig til disse receptorer, hvilket sætter ekstra skub i den hæmmende effekt ved neutransmitteren.
Dette giver en beroligende effekt til hjernen, hvilket er årsagen til at medicinen er så effektiv til at dæmpe angst – og den hurtige effekt der kommer fra Xanax (som typisk peaker omkring 2 timer efter indtagelse), gør det også til et særdeles effektivt middel mod akutte panikanfald. Xanax kan imidlertid også føre til tab af kognitiv evne, sløre dine tanker, og påvirke din hukommelse.
Xanax har en meget hurtig virkning, og en kort halveringstid, hvilket betyder at præparatet både er hurtigt virkende, og relativt hurtigt ude af kroppen igen. Typisk vil præparatets virkning toppe cirka 2 timer efter indtagelse – i hvert fald hvis man indtager præparatet i tabletform.
Tabletten kan knuses, men ulig andre præparater som f.eks. Ritalin, vil dette ikke medføre nogen anden effekt end en anderledes form for indtagelse, da Xanax ikke er et depotpræparat. Det er dog værd at nævne at det også fås som rektalvæske, hvilket har en hurtigere effekt – dette udskrives dog typisk ikke til privatpersoner, men bruges kun på hospitaler.
Der findes andre benzodiazepiner der fås i en oral opløsning, som for eksempel Ozalin, som dog primært bruges som et sovemiddel, og ikke som et decideret præparat mod angst og panikanfald. Dette præparat bruges nærmest udelukkende på hospitaler, som led i en bedøvelse før en operation.
Det er altid vigtigt at være opmærksom på hvilket præparat man indtager, da der kan være stor forskel på både virkningen og varigheden af præparaterne, og det er også vigtigt at man diskuterer både virkning og varighed med sin læge.
Ligesom med de fleste andre præparater på markedet, er der også en række bivirkninger ved Xanax. Nogle bivirkninger kan du se her.
Der er en lang række bivirkninger ved Xanax, som for eksempel:
Som med alle andre præparater, må man forvente en vis grad af bivirkninger, men det er naturligvis altid vigtigt at man kontakter sin læge, såfremt man skulle opleve nogle af bivirkningerne – også selvom man ikke nødvendigvis er besværet af dem, og ”godt kan klare det”, primært fordi det gør det lettere for lægen at planlægge yderligere medicinering.
Med Xanax er det imidlertid ikke kun de kortsigtede bivirkninger man skal tage sig i agt for. Nogle af de vigtigste bivirkninger, er stoffets evne til relativt hurtigt at skabe en afhængighed – både fysisk såvel som psykisk.
Derudover vil der også relativt hurtigt blive opbygget en tolerance over for stoffet, hvilket gør det nødvendigt at gå op i dosis. Dette er især problematisk ved Xanax, da det ikke er et præparat der er lavet til regelmæssig indtagelse, men i stedet som et akut middel. Dette kan gøre det svært at vide hvor tolerant man med tiden er blevet, og hvor stor en dosis skal være – hvilket kan føre til fejldosering – og især overdosering.
Benzodiazepiner bør under ingen omstændigheder kombineres med andre stoffer, da dette kan have en fatal påvirkning på kroppens muskler – og herunder også påvirke åndedræt og vejrtrækning, hvilket i sidste ende kan få et dødeligt udfald.
Da Xanax virker afslappende, kan der være relativt stor risiko for at man oplever søvnapnø – en tilstand hvor man i længere perioder ikke trækker vejret. Dette kan især ramme personer der i forvejen lider af kraftig snorken, hvor denne tilstand kan forværres, og potentielt set blive en komplet søvnapnø tilstand. Dette kan medføre at man føler sig træt og udmattet når man vågner, og dagen igennem.
Det ironiske er, at mange forventer at Xanax vil være et effektivt sovemiddel, qua præparatets egenskaber som et afslappende middel – men faktisk er der mange andre bedre alternativer, der f.eks. ikke er benzodiazepiner.
Et af de største problemer med Xanax (og andre benzodiazepiner) er afhængighed. Stoffet skaber en tolerans i kroppen, som hurtigt øges. Dette medfører at man er nødt til at tage en større og større dosis for at få en effekt ved brug af præparatet. Dette er imidlertid kun én side af problemet – en helt anden side er, at kroppen bliver fysisk afhængig af stoffet, og at det kan være livstruende at stoppe fra den ene dag til den anden.
Alle benzodiazepiner – og herunder naturligvis også Xanax – er meget afhængighedsskabende. Årsagen til at risikoen for afhængighed er så høj ved netop dette præparat er, som vi var inde på ovenfor, tofoldig.
Disse abstinenser kan i nogle tilfælde få et dødeligt udfald, og er for mange mennesker så ubehagelige, at det ikke kan overraske mange, at enkelte vælger at tage præparatet igen.
Når det kommer til overdosering eller misbrug af Xanax og andre benzodiazepiner, er det værd at skelne mellem akut overdosering og tegn på længerevarende misbrug. Det vil typisk være relativt nemt at få øje på et længerevarende misbrug, forstået på den måde at man ved der er noget ved personen der er ”forandret”, eller ikke helt som det skal være – at identificere præcist hvad problemet er, er imidlertid meget vanskeligt.
Ændringer i en persons adfærd kan ofte være grund til bekymring. Dette kan for eksempel være at personen bliver mere hemmelighedsfuld, pludselig svarer afbøjende eller direkte lyver om sin adfærd og hvor vedkommende har været. I forhold til benzodiazepiner (og i virkeligheden i forhold til mange typer af medicinsk misbrug) kan dette være i form af sin dosis.
Hvis du ved at en du holder af, benytter sig af præparater som Xanax, og dosen konsekvent skal øges eller misligholdes, eller at der forsøges at få flere recepter end hvad man er vant til, bør dette vække bekymring.
Derudover kan der være tale om humørsvingninger, hvor personen skiftevis er rolig (måske endda virker meget træt eller decideret halvfuld) og ekstrem irritabilitet, aggression eller angst lignende tilstande. Dette bør især bemærkes hvis man er et sted hvor personen ikke vil have adgang til sin medicin – hvis man for eksempel er ude i offentligheden, eller for eksempel på et weekendophold.
I forhold til benzodiazepiner kan man også lægge mærke til om en person pludselig virker til at have kognitive problemer. Det kan være personen pludselig ikke kan koncentrere sig (naturligvis er dette bedst at holde øje med, hvis det ikke nødvendigvis er en del af personens adfærdsmønster), bliver mere glemsom eller forvirret over selv simple spørgsmål.
Slutteligt er der to ting man altid bør være opmærksom på, da disse former for adfærd er fællesnævner for en lang række forskellige former for misbrug – lige fra spillemisbrug til opioid misbrug;
En person der er påvirket af benzodiazepiner, vil ofte også virke meget træt – på alle tider af døgnet – og kan have en sløret tale. Det kan i nogle tilfælde virke som om personen er påvirket af alkohol, og medfører også ting som tab af muskelevne, usikker gang, snublen eller problemer med finmotorik.
Med benzodiazepiner og opioider vil nogle personer også få meget små pupiller når de er påvirkede – selv hvis de sidder i et mørkt rum. Det er dog værd at gøre opmærksom på, at ikke alle er lige så følsomme over for denne bivirkning, og at det også afholder af dosen.
Uanset hvilke ting du måtte opleve som pårørende, er det vigtigt at gøre opmærksom på at man ikke altid kan være sikker på hvad der er galt. Mange af ovenstående tilstande kan f.eks. også ses i forhold til stress, depression, kokainmisbrug og så videre. Kort sagt; det er tæt på umuligt for en pårørende at kunne præcisere hvad der nødvendigvis er i vejen med en person.
Derfor er det altid vigtigt at man forsøger sig med en åben og ærlig dialog, hvor man udtrykker sin bekymring. I nogle tilfælde vil personen måske tage imod hjælpen med det samme, og være glad for at nogen opdagede det. Dog vil man i mange tilfælde kunne møde modstand på dette punkt. Det er altid en god idé kontinuerligt at gøre opmærksom på sin støtte, og eventuelt inspirere til at vedkommende taler med en professionel.
Det kræver specialiseret behandling at komme ud af en Xanax afhængighed. Mange andre præparater kan (i teorien) kvittes fra den ene dag til den anden, uden nogen større fare for personens helbred. Dette kaldes også at gå ”kold tyrker”. Dette er dog ikke anbefalelsesværdigt når det kommer til benzodiazepiner.
Dette skyldes ikke kun den psykiske afhængighed stoffet medfører, men i høj grad også den fysiske. Udover de gængse ture med opkast, kvalme og svedeture, vil personer der gennemgår abstinenser fra benzodiazepiner ofte også kunne opleve søvnløshed, der i nogle tilfælde kan vare i månedsvis. Derudover kan der også komme panikanfald og angst, der ofte vil være langt værre end den tilstand som personen egentlig startede med at få behandling for.
Begge dele er med til at gøre det meget usandsynligt at personen vil kunne klare en ”detox” uden hjælp – og herudover er der også tilstand der direkte kan være livstruende;
Nogle af de mest alvorlige konsekvenser ved Xanax abstinenser er krampeanfald. Disse minder ofte om epileptiske anfald, og kan medføre hjerneskade – og i værste tilfælde død.
Ligesom alkoholabstinenser, kan man også ved benzodiazepiner opleve delirium, som minder om en psykose, og medføre hallucinationer, forvirring og aggression, og kan gøre personen ekstremt utilregnelig, og til skade for både sig selv og sine omgivelser.
I nogle tilfælde kan abstinenser fra benzodiazepiner medføre hurtig puls, hjertekramper og forhøjet blodtryk – og i sidste ende kan disse symptomer føre til hjerteanfald, der kan have et dødeligt udfald.
Når man tager disse risici i betragtning, er der derfor ingen tvivl om at Xanax afhængighed bør tages alvorligt – og at behandling af den også bør tages alvorligt. Der bør altid laves en nedtrapningsplan sammen med en læge, og gerne i kombination med anden form for misbrugsrådgivning.
Der er størst chance for at udtrapning bliver en succes, hvis man kan hjælpe med at den pårørende får stabiliseret alle aspekter af sit liv – herunder økonomi, job osv.., så der kan fokuseres på udtrapningen. Derudover bør der også være et fokus på psykosocial støtte. Dette kan være psykologhjælp eller støttegrupper, og støtte fra venner og bekendte.
Afhængig af hvor lang tid misbruget har stået på, kan det tage alt fra et par uger, til lidt over et halvt år, at være fuldt ud trappet. Derfor er det også nødvendigt at alle parter – både misbruger såvel som pårørende – væbner sig med tålmodighed.
https://my.clevelandclinic.org/health/treatments/24570-benzodiazepines-benzos
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3990949
https://definingwellness.com/resources/where-is-xanax-made
https://definingwellness.com/resources/where-is-xanax-made
https://min.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315635
https://zinniahealth.com/substance-use/xanax/sleep-effects
https://americanaddictioncenters.org/benzodiazepine/symptoms-and-signs
Balance RehabClinic er en førende leverandør af luksusafhængighed og mental sundhedsbehandling til velhavende individer og deres familier, der tilbyder en blanding af innovativ videnskab og holistiske metoder med enestående individualiseret pleje.
Vi bruger teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Vi gør dette for at forbedre browseroplevelsen og for at vise (ikke-)tilpassede annoncer. Samtykke til disse teknologier vil give os mulighed for at behandle data såsom browseradfærd eller unikke id'er på dette websted. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og funktioner negativt.
